Oita

Oita-præfekturet er beliggende på Kyushu og deler navn med hovedstaden, der ligeledes hedder Oita. Ved siden af denne ligger dog byen Beppu, der er kendt for at være Japans hovedstad, når det kommer til varme kilder, og nogle af disse er så varme, at det ikke er muligt at bade i dem, så de derfor har fået tilnavnet Beppus Helvede. I byen kan man derfor både betragte og bade i varme kilder, hvilket japanere såvel som udlændinge kommer for. Engang blev shintoismen og buddhismen praktiseret side om side, og det menes, at dette begyndte i Oita-præfekturet, hvor der er flere kendte religiøse steder, hvilket inkluderer Kyushus ældste træbygning, hvilket er templet Fuki-ji, mens præfekturet er særligt kendt for sine mange Buddha-statuer af sten, og i byen Usuki finder man nogle af Japans mest populære af slagsen. Oita-præfekturet grænser op til FukuokaKumamoto og Miyazaki og er et af de få præfekturer, hvor der ikke ligger nogen shinkansen-strækning.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Oita-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.