Aomori

AomoriAomori-præfekturet er beliggende i Tohoku-regionen og udgør det nordligste område af Honshu. Herfra er der forbindelse til Hokkaido med verdens længste undervandstunnel, som det kun er muligt at krydse med tog. I 2016 åbnede der en sinkansen-forbindelse, der gjorde det muligt at rejse til Hokkaido direkte fra Tokyo. Der bor lige under 1,4 millioner mennesker i præfekturet og mere end 800.000 af disse bor i hovedstaden Aomori. Denne har været ødelagt af flere omgange, for eksempel af en brand i 1910 og igen under bombetogter under Anden Verdenskrig. Ligesom i resten af Tohoku-regionen, så er landbrug den dominerende industri, og det er blandt andet her størstedelen af Japans æbler produceres. Herudover finder man i Aomori den største siddende Buddha-statue i Japan, den eneste originale borg nord for den i Matsumoto, og så siges det at være hér Jesus' grav befinder sig, idet han ifølge en legende ikke døde på korset, men i stedet flyttede til Japan og stiftede familie. I Aomori taler især landsbyboere den såkaldte Tohoku-dialekt, der er kendetegnet ved, at folk knap nok åbner munden, når de snakker.

Aomori-præfekturet er mere end 9.500 kvadratkilometer stort. Nabo-præfekturerne er Iwate og Akita.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Aomori-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.

Aomori

AOMORI

Aomori

Goshogawara & omegn

Aomori

HACHINOHE

Aomori

HIROSAKI & OMEGN

Aomori

JESU GRAVSTED

Akita

SHIRAKAMI SANCHI

Total Page Visits: 855 - Today Page Visits: 1