Vejledning i at bestige Fuji-bjerget

Fuji-bjerget er med sine 3776 meter det højeste bjerg i Japan og et af landets mest genkendelige vartegn. Der er nemlig tale om en vulkan, der på enlig vis tårner op i landskabet, hvorved det er muligt at se Fuji-bjerget fra mange forskellige vinkler og afstande. Det betyder også, at det er forholdvis nemt at bestige Fuji-bjerget, idet der sådan set bare er tale om en gigantisk bakke, og hvert år vælgere flere hundredetusinde japanere og udlændinge at lægge turen forbi Japans højeste punkt. Her på siden finder du en vejledning til det at bestige Fuji-bjerget, der ligger 100 kilometer vest for Tokyo, hvilket gør det til en mulig endagsaktivitet, hvis man er på ferie i hovedstaden.

Vejledning i at bestige Fuji-bjerget

 

Hvornår kan man bestige Fuji-bjerget?

På grund af højden så er Fuji-bjergets tinde dækket af sne i begyndelsen og slutningen af året, hvor bjerget derfor officielt er lukket af, da sneen gør det farligt at befinde sig på det. Dog kan man sagtens bestige bjerget uden for klatresæsonen, men det er på eget ansvar, og det anbefales, at man i så fald beretter myndighederne om ens planer, hvilket kan gøres ved at udfylde og sende denne formular til et lokalt politikontor, så de er klar over, at der befinder sig folk på bjerget i tilfælde af en nødsituation såsom en lavine. Uden for klatresæsonen anbefales det, at kun erfarne bjergbestigere giver sig i kast med at bestige Fuji-bjerget, da det kræver mere udholdenhed og tid samt mere professionelt udstyr, end hvad normalt er nødvendigt, og man skal samtidig være opmærksom på, at temperaturen på bjerget om vinteren kan nå ned til minus 30 grader. Folk skal desuden medbringe deres eget transportable toilet og tage sin afføring med sig ned fra bjerget, for det er ikke tilladt at efterlade det på bjerget, hvor toiletter og bjerghytter er lukket uden for klatresæsonen. Dette stiller også krav til mængden af proviant og væske, eftersom man ikke har mulighed for at erhverve sig noget, når man først er på bjerget. Uden for klatresæsonen er det desuden sværere at komme til og fra Fuji-bjerget, eftersom antallet af busser dertil er begrænset, men når sæsonen åbner kører disse jævnligt flere gange i løbet af dagen, og på visse veje lukkes der helt af for privat kørsel.

Langt de fleste vælger altså at bestige Fuji-bjerget, når klatresæsonen er åben, hvilket er fra begyndelsen af juli til begyndelsen af september. Hver år offentliggøres den officielle åbningsperiode for hver rute på bjerget. Der er sjældent sne på Fuji-bjerget i juni og oktober, så her er der også mange, der vælger at bestige bjerget, selvom det altså er uden for sæsonen, for når denne begynder, bliver der pakket med mennesker på bjerget – særligt midt i perioden fra sidst i juli og hele august er Fuji-bjerget populært, fordi det er skolernes sommerferie, så her kan man godt forvente tusindvis af mennesker om dagen på bare en enkelt rute.

 

Hvordan bestiger man Fuji-bjerget?

Der er fire ruter på Fuji-bjerget, der gør det muligt at bestige dette fra forskellige steder: Yoshida-ruten, Subashiri-ruten, Gotemba-ruten og Fujinomiya-ruten. Disse består af i alt 10 såkaldte stationer, hvilket er store bjerghytter, hvor man kan sove, købe mad og gå på toilettet og sågar internettet. Toppen fungerer som den tiende station, og de første fem stationer passeres med køretøjer op langs de asfalterede veje på bjerget, så man til fods kun behøver at tilbagelægge 4 stationer, eftersom det er den femte station, der fungerer som vandreruternes begyndelse og endestationen for busser til Fuji-bjerget. Disse starter dog fra forskellige højder på bjerget, så vejen til toppen derfor ikke tager den samme tid.

På dette billede kan du se de fire ruters placering på Fuji-bjerget, og under billedet kan du læse mere om hver enkelte rute ved at klikke på den.

 

Vejledning i at bestige Fuji-bjerget

 

Vejledning i at bestige Fuji-bjerget Yoshida-ruten er den mest populære rute på Fuji-bjerget, fordi det er nemt at komme dertil med bus fra Kawaguchiko, ligesom der går ekspresbusser dertil fra Tokyo og tilmed Yokohama. Denne rute åbner som regel 10 dage før de andre og har den fordel, at den på vejen deler sig i to, så man på den ene side vandrer op ad bjerget, mens man på den anden side vandrer ned ad det. Dermed opstår der ikke for meget tumult, men antallet af mennesker kan imidlertid gøre det svært at komme frem i et jævnt tempo, idet man er underlagt andres. Den femte station befinder sig i 2305 meters højde, og man skal gå 7 kilometer til toppen. De hurtige klatrere kan klare dette på 5 timers tid, mens de langsomme nok skal forvente 7-8 timer. Turen ned tager som regel halv så lang tid. De fleste, der vælger at bestige Fuji-bjerget uden for klaresæsonen, anvender Yoshida-ruten, og grundet populariteten er der på denne også mange mindre bjerghytter på turen mellem stationerne. Efter den 8. station fletter Yoshida-ruten sammen med Subashiri-ruten, så her er der som regel proppet med mennesker.
Vejledning i at bestige Fuji-bjerget Subashiri-ruten er også nem at komme til, idet der går busser dertil fra Gotemba og Shin-Matsuda station. Ligesom med Yoshida-ruten er et stykke af denne rute delt i to, så man på den ene side går op ad bjerget, mens man på den anden side går ned ad det. Nogle gange fletter de to strækninger dog sammen, så man går op og ned på et fælles stykke. Efter den 8. station fletter Subashiri-ruten tilmed sammen med Yoshida-ruten, så her er der som regel proppet med mennesker. Den femte station på Subashiri-ruten befinder sig i 2000 meters højde, og fra denne er der 7,8 kilometer til toppen, hvilket er en tur der tager omkring 5 timer for hurtige klatreres vedkommende, mens de langsomme nok skal forvente 7-8 timer. Turen ned tager halvt så lang tid og er faktisk mere end en kilometer kortere, fordi denne ikke zigzagger lige så meget som den opadgående strækning. Fra den femte station kan man desuden bestige en sekundær tinde på Fuji-bjerget - den 1979 meter høje Kofuji (Lille Fuji).
Vejledning i at bestige Fuji-bjergetGotemba-ruten er den længste af de fire ruter på Fuji-bjerget, idet den femte station befinder sig i 1440 meters højde, så man altså starter mere end halvvejs nede langs Fuji-bjerget. Dette er medvirkende til, at ruten ikke er så populær, eftersom der er 11 kilometer til toppen, så man som hurtig klatrer skal bruge omkring 7 timer på at nå frem til denne, mens de langsomme klatrere skal bruge op til tre timer mere. Dog er turen ned kun 8,5 kilometer lang, for præcis som med Subashiri-ruten og Yoshida-ruten, så splittes Gotemba-ruten op i to, så turen op og ned ad bjerget på et stykke foregår på to separate strækninger, hvor den nedadgående er mindre zigzagget end den opadgående. På turen ned ad Fuji-bjerget kan man desuden lægge et smut fordi en sekundær tinde kendt som Hoeizan, der blev skabt under et udbrud i 1707, og fra denne er der også forbindelse til Fujinomiya-ruten. Der går busser til den femte station på Gotemba-ruten fra Gotemba, men eftersom det er den mindst populære rute, er det også denne rute med færrest bjerghytter.
Vejledning i at bestige Fuji-bjergetFujinomiya-ruten er den anden mest populære rute, for det er nemlig den sydlige rute på Fuji-bjerget, som man nemt kan komme til med bus fra shinkansen-stationerne i Fuji, Mishima og sågar Shizuoka. Mange, der ankommer fra det vestlige Japan, tager derfor Fujinomiya-ruten, der tilmed er den korteste af de fire ruter, idet den femte station befinder sig i 2390 meters højde, hvorfra der er 5 kilometer til toppen. Det betyder, at hurtige klatrere kan nå frem til toppen på cirka 4 timer, mens langsomme klatrere skal bruge 2-3 timer mere. Turen ned tager halvt så lang tid, og så er Fujinomiya-ruten den eneste af de fire ruter, der kun består af en enkelt strækning, så folk, der går op og ned, altså deles om denne. På Fujinomiya-ruten kan man desuden tage et smut forbi en sekundær tinde på Fuji-bjerget kendt som Hoeizan, der blev skabt under et udbrud i 1707, og fra denne er der også forbindelse til Gotemba-ruten. Fujinomiya-ruten er ydermere den rute, der ender nærmest det højeste punkt på Fuji-bjerget.

 

De nævnte klatretider skal tages med forbehold, da man altid skal tage højde for antallet af mennesker, uforudsete udfordringer og ens eget foretrukne tempo. Hvis man eksempelvis har brug for hele tiden at tage pauser og slappe af, så vil det kunne ende med at tage en halv dag bare at bestige Fuji-bjerget, så generelt skal man forvente at reservere en hel dag til en tur op og ned ad det. Bemærk dog, at busserne holder op med at køre fra bjerget sent på aftenen, så man kan strande ved det, hvis man ikke når den sidste forbindelse, der først går tidligt næste morgen. Af den grund er der mange, der vælger at bestige Fuji-bjerget over to dage, så de tager sig tid til at bestige det på den første dag, overnatter i en bjerghytte eller ved en station, og tager så turen ned igen på andendagen. Det er naturligvis muligt og tilladt at benytte sig af forskellige ruter på turen op og ned ad Fuji-bjerget, men som regel vælger folk den samme rute, fordi de skal tilbage til det samme sted, hvor de kom fra, og har man tur-returrejse-biletter gælder disse ofte også kun til busforbindelser tilknyttet en bestemt rute. Nedenstående kort viser fra hvilke togstationer, det er muligt at komme til de fire ruter med bus.

Vejledning i at bestige Fuji-bjerget

 

Hvordan er det at bestige Fuji-bjerget?

Da Fuji-bjerget er åbent om sommeren, betyder det, at det er meget varmt, når man starter turen op ad bjerget, eftersom temperaturen i Japan hyppigt er over 30 grader på dette tidspunkt, og idet der ikke er nogen træer til at skærme for solen, kan det føre til hedeslag, hvis man ikke får nok væske. Det er derfor vigtigt, at man medbringer masser at drikke på turen, for selvom man godt nok kan købe drikkevarer på de fem stationer på vejen, så er afstanden imellem dem lang. Da det er temmelig besværligt at fragte varer frem til stationerne er priserne på både mad og drikke desuden rigtig høje. Efterhånden som man bevæger sig opad, bliver temperaturen gradvist køligere, men luften bliver samtidig tyndere, så nogen vil måske opleve ubehag i form af højdesyge, der kan give sig til kende som hovedpine, kvalme og svimmelhed. Disse symptomer kan allerede melde sig ved ankomsten til den femte station, hvor det anbefales, at man tager sig en times tid til at tilvænne sig højden. Hvis man ikke er sikker på, hvordan ens krop vil reagere, når man begynder at bestige Fuji-bjerget, kan man ved den femte station erhverve sig ilt, som man kan gøre brug af på turen. Lige meget hvor erfaren man er, vil man altid opleve, at den tynde luft bevirker, at man nemmere bliver forpustet, så generelt er det noget, man skal være forberedt på at opleve. Man bør dog afbryde sin tur op ad bjerget, hvis man får det decideret dårligt og begynder at kaste op, og man frabedes helt at bestige Fuji-bjerget, hvis man lider af alvorlige sygdomme såsom dårligt hjerte, eftersom det er yderst besværligt for redningsfolk at nå frem til en nødsituation bjerget. Af den grund er der hvert år en håndfuld mennesker, der dør på Fuji-bjerget af netop komplikationer som følge af helbredsproblemer.

Bjergruterne egner sig naturligvis ikke til kørestole, krykker eller lignende, så for at kunne bestige Fuji-bjerget skal man ikke være gangbesværet. Ruterne består af jord med enorme klippestykker, der faktisk kan løsrive sig og sætte folks liv i fare. For at forhindre klippeskred er der blevet gravet bjælker ned flere steder, og der er samtidig opsat reb, så folk har noget at støtte sig til, idet underlaget nu og da gør det svært at bevare fodfæstet. Derfor vil mange måske synes, at turen ned af bjerget er den hårdeste, fordi man har nemmere ved at snuble, ligesom ens ben og krop er trætte efter turen op – en bjergbestigning er trods alt kun halvt klaret, når man har nået toppen. På ruterne er der hele tiden skilte, der viser, hvor langt man er kommet, og hvor langt der er til den næste station, men da ruterne er zigzag-formede tager det dog længere tid at tilbagelægge hundrede meter, end hvis man bevæger sig ligeud. Generelt er det nemt at bestige Fuji-bjerget i åbningssæsonen, men det er fysisk hårdt, og terrænet gør det til en udfordring.

Man behøver faktisk ikke at medbringe eller benytte noget avanceret udstyr andet end et par gode vandrestøvler. Det er udholdenhed, der er ens bedste redskab, så god kondition er naturligvis en fordel, da man ellers kan ende med at anstrenge sig for meget. Dog bør man for en sikkerheds skyld medbringe regntøj og også være i besiddelse af varmt tøj, som man kan iføre sig nær toppen, idet temperaturen her kan være omkring frysepunktet – selv midt på dagen. På toppen af Fuji-bjerget er der desuden et enormt krater, så her skal man også være forsigtig med at opholde sig, men ellers er det muligt at vandre hele vejen rundt om dette. På toppen ligger blandt andet også et posthus, hvor man kan poste breve samt en helligdom. Udsigten afhænger af vejret, da der nogle gange kan være skyer, der blokerer for det omkringliggende landskab. Vejret kan desuden være medvirkende til, at Fuji-bjerget spærres af under åbningssæsonen, eller at folk, der befinder sig på det, bliver beordret til at klatre ned, da der uden videre kan opstå uvejr, som gør det farligt at befinde sig på bjerget. Man kan derfor altid tjekke den lokale vejrudsigt og på internettet se, hvilken indflydelse dette har på Fuji-bjerget. Da der er tale om en vulkan er det selvfølgelig også altid den mulighed, at Fuji-bjerget kan begynde at gå i udbrud eller vise tegn på dette. 

Det koster ikke noget at bestige Fuji-bjerget – dog opfordres man til at donere 1000 yen til at sikre dets bevarelse, hvilket gøres ved den 5. station. Mange vælger at bestige bjerget på egen hånd, men ellers kan man også hyre en guide eller bestige bjerget som gruppe tilknyttet et rejseselskab. Da der generelt er mange mennesker på bjerget, er det imidlertid ikke så svært at finde vej, for man skal bare følge strømmen, og ruterne er markeret med både reb og pile. Dog er der nogen, der vælger at bestige Fuji-bjerget i aftentimerne og om natten, så de på den måde kan se solopgangen fra toppen den næste morgen. Dette betyder, at en stor del af turen kommer til at foregå i mørke, idet der på Fuji-bjerget ikke er noget lys udover projektører på de fem stationer. Disse fungerer på den måde som ledestjerner, men ellers bør man selv være i besiddelse af en lommelygte, så man kan finde vej – helst en pandelygte, eftersom man har brug for begge sine hænder til at orientere sig. Som natklatrer skal man være opmærksom på, at man skal være stille, når man ankommer til de fem stationer eller bjerghytterne imellem dem, da der i disse ligger folk og sover. På stationerne koster det penge at leje en seng, men man må gratis opholde sig ved dem og kan kvit og frit hvile benene. Vælger man at bestige Fuji-bjerget i løbet af natten uden pauser ved en station eller bjerghytte kaldes det for “bullet climbing”. Solen står desuden op i retning på Yoshida-ruten, så folk der kommer fra Fujinomiya-ruten skal bevæge sig om på den anden side af krateret, når de er ankommet til toppen.

Ved den femte station er det muligt at købe en vandrestav, som man kan få brændemærket på de andre stationer som bevis på ens bedrift. Det bør desuden påpeges, at der ikke er nogen skraldespande på bjerget, og at man derfor skal bære rundt på sit eget affald på hele turen. Ydermere må man ikke plukke planter eller medbringe sten fra Fuji-bjerget, ligesom man heller ikke må slå et telt op eller antænde et bål. Fuji-bjerget er ikke blot et helligt bjerg i Japan – det er også kommet på UNESCOs liste over verdensarv.

På dette interaktive kort kan man se de fire ruter på Fuji-bjerget, ligesom bjerghytterne på disse er markeret. Naviger rundt på kortet ved at zoome og klikke på ikonerne, eller klik i stedet på ikonet i venstre hjørne for at folde en komplet oversigt ud. 

Total Page Visits: 256 - Today Page Visits: 2