Koriyama er en af de største byer i Fukushima-præfekturet, og herfra er der blandt andet shinkansen-forbindelse til Tokyo, Yamagata og Sendai. Byens udvikling begyndte især i slutningen 1800-tallet, hvor samuraiklassen blev afskaffet, hvilket betød, at mange samuraier begyndte at ernære sig som bønder i hidtil uopdyrkede landområder. I 1900-tallet blev byen dog præget af industri, hvilket var grunden til, at Koriyama blev et mål for bombetogter under Anden Verdenskrig ad flere omgange. Det økonomiske boom i efterkrigstiden var medvirkende til at byen fik rejst sig på ny og udviklet sig til en moderne storby. Koriyama ligger ikke langt fra atomkraftværket, der i 2011 oplevede en nedsmeltning, men selvom byen siden har oplevet en stigning i den radioaktive stråling, så befinder denne sig dog på et normalt niveau og udgør derfor ingen sundhedsfare. Uden for Koriyama ligger blandt andet Japans smukkeste kirsebærtræ.
Klik på det sted, du gerne vil besøge i Koriyama og omegn: