Kanagawa

Kanagawa-præfekturet er beliggende i Kanto-regionen og er det andet mest befolkede præfektur i Japan, hvilket blandt andet skyldes, at det er en del af Stortokyo, men også fordi, at hovedstaden er storbyen Yokohama, der er Japans anden største by efter Tokyo. Yokohama er desuden den største havneby i Tokyo-bugten, hvilket ikke mindst skyldes den historiske kontakt med udlandet, der blev etableret, da man i 1800-tallet åbnede de japanske grænser op efter mere end 200 års isolation fra omverden og dengang gjorde Yokohama til hovedsæde for kontakten med udlandet. Her ankom derfor mange udlændinge med handelsskibe, så det var også her, Japans første jernbane blev anlagt med forbindelse til Tokyo. I Kanagawa-præfekturet ligger også populære turistbyer som Hakone og Kamakura, hvor man finder mange templer og Japans mest kendte Buddha-statue. Kanagawa-præfekturet grænser op til Tokyo, Shizuoka og Yamanashi.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Kanagawa-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.