Nagano

NaganoNagano-præfekturet er beliggende i Chubu-regionen og deler navn med hovedstaden Nagano, hvor over end en tredjedel af præfekturets mere end 2 millioner indbyggere bor. Her er der blandt andet shinkansen-forbindelse til Tokyo, som blev åbnet i 1997, så den var klar til byens Vinter-OL værtsskab året efter. I Nagano ligger også et af Japans mest populære templer, Zenkoji, og i byen Matsumoto finder man en af Japans 12 originale borge, som samtidig er blandt de tre bedste i Japan. Nagano-præfekturet indeholder en del af de japanske alper og er derfor eftertragtet af skisportsudøvere i vinterhalvåret. Her ligger hele 9 ud af Japans 12 højeste bjerge, så her er også mange varme kilder, som det ikke kun er mennesker, som gør brug af. Jigokudani betyder ordret helvedesdalen og er kendt for sine aber, som bader i varme kilder.

Nagano-præfekturet er over 13.500 kvadratkilometer stort og så er det her man finder det punkt i Japan, der ligger længst fra havet. På grund af sin størrelse og manglende kystlinje grænser Nagano-præfekturet op til flere præfekturer end nogle andre japanske præfekturer. Det drejer sig om Niigata, Gifu, Toyama, Aichi, Shizuoka, Gunma, Yamanashi og Saitama.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Nagano-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.

Nagano

ACHI

Nagano

MATSUMOTO

Nagano

NAGANO & OMEGN

Nagano282total visits,1visits today