Saijo og Niihama er to nabobyer beliggende i Ehime-præfekturet på Shikoku med det japanske indlandshav på den ene side og en bjergkæde på den anden, hvor man blandt andet finder Ishizuchi-bjerget, der er det højeste bjerg i det vestlige Japan og således også på Shikoku. Saijo er nok mest kendt for sit rene kildevand, hvilket har givet byen ry for at være Japans kildevandshovedstad, mens Niihama er kendt for at have haft en af Japans største kobberminer. Byerne lægger desuden grund til nogle af de i alt 88 templer på Shikokus Pilgrimsfærd. Der er flere stationer i Saijo og Niihama, så man eksempelvis kan komme dertil fra Matsuyama i vest og Marugame i øst.
Total Page Visits: 437 - Today Page Visits: 1