
Kotohira er en lille by beliggende i Kagawa-præfekturet på Shikoku, og det er her man finder øens største og mest populære helligdom, der samtidig er kendt for at være en af de sværeste at komme til i hele Japan, idet man skal bestige over 1000 trappetrin for at komme frem til enden. I Kotohira ligger desuden Japans ældste kabuki-teater, som stadig er i brug. Ved siden af Kotohira ligger nabobyen Zentsuji, der er navngivet efter et af de 88 templer, som udgør pilgrimsruten på Shikoku, og byen ligger flere andre af disse. Zentsuji er imidlertid mest kendt for at være stedet, hvor man i Japan dyrker firkantede vandmeloner. Der løber en jernbane mellem Kotohira og Zentsuji, og det er muligt at komme dertil med tog fra blandt andet Takamatsu og Kochi.



