I Japan findes der hundredvis af templer og helligdomme, hvilket svarer til kirker i Danmark. Helligdomme er tilknyttet shintoismen og kan typisk identificeres ud fra deres torii-porte, mens templerne er tilknyttet buddhismen. Da buddhismen kom til Japan, gled de to religioner sammen og blev således praktiseret side om side indtil slutningen af 1800-tallet, hvor shintoismen og buddhismen blev adskilt via lov, hvorved templer og helligdomme ligeledes blev splittet og siden har fungeret som separate instanser. Langt de fleste af disse har fri adgang, men enkelte er dog blevet gjort til turistattraktioner og kræver således betaling fra besøgende.
Her på siden kan du scrolle videre til en liste over nogle af de helligdomme, man kan finde i Japan. Du kan også klikke direkte videre til en region via nedenstående knapper, ligesom du desuden kan zoome rundt på ovenstående interaktive kort og klikke på ikonet i venstre hjørne på dette for at se en oversigt.