Ainan er en by, der ligger i den sydligste del af Ehime-præfekturet på Shikoku. Der er tale om en havneby, der ligger ud til Stillehavet, og Ainan er derfor blandt de første byer i Japan, der hvert år bliver ramt af tyfoner, når disse ankommer til landet. Kysten ligger dog beskyttet bag en halvø, og der er generelt tale om en isoleret by, hvor det ikke er muligt at komme til med tog. Den nærmeste station befinder sig i nabobyen Sukumo i Kochi-præfekturet. Af samme grund har Ainan ikke mange seværdigheder at byde på udover store naturområder, men blandt japanere er byen nok mest kendt for sine festivaler.
Total Page Visits: 752 - Today Page Visits: 1