Akita

Akita er hovedstaden i præfekturet af samme navn i Tohoku-regionen. Der er tale om en havneby beliggende ud til det japanske hav, hvor man blandt andet kan komme til med en shinkansen-linje, der har endestation hér. Området har været befolket i tusindvis af år og allerede i 780 blev der anlagt et fort, mens en borg blev bygget i 1604, hvilket nu om dage betragtes som byens grundlæggelse. I 1886 blev store dele af Akita lagt i ruiner efter en kæmpe brand, og under Anden Verdenskrig blev byen desuden udsat for bombetogter. Akita har dog siden kommet sig har har blandt andet fungeret som værtsby for World Games i 2001. Byen er dog mest kendt for sin Kanto-festival, hvor deltagere balancerer pæle med papirlanterner på deres hænder, skuldre og pander.

 

Udvalgte seværdigheder i Akita

Akita Kanto

Akita Port Tower Selion

Kubota-borgen