
Japan har sin helt egen religion kaldet shintoismen, men buddhismen har i høj grad også været med til at sætte sit præg på det japanske samfund og japanernes virkelighedsopfattelse. Monoteistiske religioner - altså religioner med en enkelt gud - er ikke ret udbredte i Japan, og japanerne betragter ikke sig selv som religiøse, selvom overtro stadig er en fast del af det moderne samfund, hvor ritualer praktiseres af den almindelige japaner. Den japanske mytologi er ligeledes unik og har været udgangspunkt for opfindelsen af guder, fabeldyr og andre overnaturlige væsner, som kun optræder i japanske legender, mens andre derimod er inspireret af eller direkte hentet fra kinesiske myter.
På denne side er samlet en oversigt over nogle af de aspekter, der knytter sig til religioner og dyrkelsen af disse i Japan. Dette inkluderer også guder og andre mytiske væsner, eftersom disse er baseret på troen på det overnaturlige. Klik blot på et billede for at læse mere om den pågældende ting. For at gøre det mere overskueligt er disse blevet inddelt i kategorier, så scroll ned gennem siden for at få et samlet overblik, eller klik i stedet på en af nedenstående knapper for at springe direkte til en kategori.





























































































































































































