Amami-øerne

Amami-øerne

Amami-øerne udgør sammen med Tokara-øerne og Osumi-øerne den nordlige halvdel af Ryukyu-øerne og er i dag en del af Kagoshima-præfekturet, selvom de historisk set har været en del af Ryukyu-kongeriget sammen med Okinawa-øerne. Under den amerikanske okkupation af Japan, anså man da også Amami-øerne for at være en del af Ryukyu-øerne, og derfor fortsatte man okkupationen af Amami-øerne som en del af Okinawa, indtil man valgte at overdrage Amami-øerne tilbage til Japan i 1953, mens okkupationen af Okinawa fortsatte frem til 1972. Amami-øerne har været befolket siden den japanske stenalder, og i dag bor der mennesker på otte af de mere end 50 øer, der mest er kendt for at have en unik natur, der er hjemsted for sjældne arter, som ikke findes andre steder i verden. Ud af de mere end 100.000 indbyggere på Amami-øerne bor mere end halvdelen af disse på den største ø kaldet Amami Oshima. De syv andre beboede øer er Tokunoshima, Okinoerabujima, Kakeromajima, Kikaijima, Yoronjima, Ukejima og Yoroshima. Klimaet på Amami-øerne er kendetegnet ved at være subtropisk, så de er en populær feriedestination for mange ferie-turister. Man kan eksempelvis komme til Amami Oshima med fly fra flere japanske lufthavne eller med færge fra Kagoshima, mens der er færgeforbindelse imellem øerne.

 

Udvalgte seværdigheder på Amami-øerne

Amami-øerne

Oyama Suikyodo

Amami-øerne

Shoryudo-grotten

Total Page Visits: 115 - Today Page Visits: 1