
Yokohama er hovedstaden i Kanagawa-præfekturet og ligger ud til Tokyo-bugten. Der er i dag tale om en af Japans vigtigste havnebyer, men frem til midten af 1800-tallet var Yokohama blot en landsby, indtil man fra Vestens side forlangte, at de japanske grænser blev åbnet op for handel med udlandet efter mere end 200 års isolation fra omverdenen. Yokohama blev herfra omdannet til regionens hovedsæde for handel med udlandet, hvilket dengang foregik med skibe, og byen blev således også et kulturelt knudepunkt, hvor folk fra hele verden kom til for at gøre forretning med Japan. Den første jernbane i Japan åbnede desuden mellem Tokyo og Yokohama i 1872, og i de kommende årtier blev Yokohama til Kanto-regionens industrielle hjerte, hvilket siden har kendetegnet byen. Yokohama blev hårdt medtaget af Kanto-jordskælvet i 1923, og byen blev ligeledes udsat for bombetogter under Anden Verdenskrig, men der er nu om dage tale om en moderne storby, som er en del af metropolområdet.
Udvalgte seværdigheder i Yokohama | ||
Dukkemuseet i Yokohama | Hara Model Railway Museum | Josenji |
Kopnuddelmuseet i Yokohama | Nippon Maru | Sankeien |
Sojiji | Tsurumi Tsubasa-broen | Wonderia Yokohama |
Yokohama Air Cabin | Yokohama Bay Bridge | Yokohama Cosmo World |
Yokohama Hakkeijima Sea Paradise | Yokohama Landmark Tower | Yokohama Marine Tower |
Yokohama Port Symbol Tower | Zoorasia | |

















