
De sydlige egne af Kyoto-præfekturet består af bjergområder, byer og landsbyer, hvoraf nogle af disse glider sammen med byområderne i Nara-præfekturet. Disse områder er ikke nær så velbesøgte som resten af præfekturet, fordi her ikke ligger nogle ikoniske seværdigheder, men her er dog både templer og helligdomme, som ikke desto mindre er et besøg værd, selvom nogle af dem er svære at komme frem til, idet de befinder sig i bjergene, mens andre ligger afsides fra offentlig transport. Der er dog flere stationer i det sydlige Kyoto, hvor man kan komme til fra Kyoto, Nara og Iga.

