Hokkaido er Japans nordligste hovedø og er som den eneste af de fire hovedøer ikke opdelt i præfekturer. I stedet fungerer øen som et selvstændigt præfektur og er dermed Japans største med et areal på over 83.000 kvadratkilometer. Hokkaido blev før i tiden kaldt Ezo eller Ezochi og var beboet af Ainu-folket, men Japan tog kontrol over øen af frygt for, at Rusland ville komme dem i forkøbet. Nu om dage er Ainu-folket blevet assimileret ind i det japanske folk, og de officielle tal lyder på, at der er mellem 25.000 og 200.000 Ainuer tilbage. Hokkaido er forbundet med Honshu via verdens længste undersøiske jernbanetunnel, der gør det muligt at krydse de to øer med tog. På Hokkaido bor omkring 5,3 millioner mennesker - næsten 2 millioner af disse bor i den største by Sapporo. En stor del af Japans landbrug ligger på Hokkaido, af hvilken grund der er mange marker. Mere end 20% af Japans skovarealer befinder sig desuden på Hokkaido, der frem til slutningen af 1800-tallet var noget nær uudforsket af det japanske folk, hvorfor øen ikke er lige så medtaget af civilisationens udbredelse i forhold til resten af Japan. Af samme grund finder man hér en masse nationalparker, ligesom der er dyrearter som er unikke for Hokkaido. Eftersom øen befinder sig så langt nordpå, er der generelt koldere end i resten af Japan, og Hokkaido er derfor et udsøgt rejsemål for japanere om sommeren, når de vil væk fra det varme klima i syd.
Det er kun muligt at komme til Hokkaido med fly, færge eller med tog. I 2016 blev det muligt at rejse til øen med shinkansen, hvilket tager 4 timer fra Tokyo.
