Fukushima

Fukushima-præfekturet er beliggende i Tohoku-regionen og grænser op til Kanto-regionen, og Fukushima har derfor hele seks nabopræfekturer i skikkelse af til MiyagiYamagata, Niigata, Tochigi, Gunma og Ibaraki. Hovedstaden hedder ligeledes Fukushima, og mange forbinder sikkert byen med den atomkatastrofe, som fandt sted i kølvandet på tsunamien i 2011, hvor Fukushima-præfekturet var blandt de områder, som blev ramt af denne. Atomkraftværket var imidlertid ikke beliggende i byen Fukushima, men derimod ved kysten, og som følge af ulykken blev alle indbyggere i byerne omkring dette evakueret, mens der blev opsat en eksklusionszone. Denne eksisterer stadig, men med tiden er den radioaktive stråling faldet til et normalt niveau de fleste steder, så det nu er blevet tilladt for folk at vende tilbage til deres hjem, som de var afskåret fra i flere år. Generelt er det altså sikkert at opholde sig i Fukushima-præfekturet, hvor man finder mange attraktioner, hvilket inkluderer Japans smukkeste kirsebærtræ: Miharu Takizakura, samt Bandai-vulkanen, der har været udgangspunkt for anlæggelsen af en nationalpark.

Herunder kan du klikke dig videre til udvalgte steder i Fukushima-præfekturet. Du kan også scrolle videre til det interaktive kort nederst på siden og klikke på ikonet i venstre hjørne for at se en samlet oversigt over de enkelte seværdigheder og deres placering.