
Isesaki ligger i Gunma-præfekturet lige på grænsen til Saitama-præfekturet, som ligger på den anden side af Tone-floden. Der er tale om en gammel borgby, men byens borg eksisterer dog ikke længere. Nu om dage fungerer Isesaki mest som en forstad til Maebashi, som er hovedstaden i Gunma-præfekturet, og der er blandt andet togforbindelse mellem de to byer. Isesaki har historisk set været kendt for sin silkeproduktion, mens byen nu om dage er præget af industri, idet flere teknikproducenter har hovedsæde i byen.


