
Historisk set har Japan været beboet af forskellige folkefærd, som dog er endt med at blive udkonkurreret af det, der i dag er kendt som det japanske folk. Oprindeligt havde japanerne hjemme på de tre hovedøer Honshu, Kyushu og Shikoku, hvor man udbredte civilisationen og gradvist fik opbygget et samfund og dermed en nation, som bandt folk sammen med en fælles kultur. Fra midten af 1800-tallet begyndte Japan dog at føre en aggressiv ekspansion af sit territorium, hvilket førte til en dynamisk udvikling af Japans grænser over de kommende årtier, før landet fik sin nuværende form.
På denne findes en kronologisk gennemgang af udviklingen af Japans territorium gennem tiden med udgangspunkt i udvalgte årstal, som beskriver begivenheder eller skelsættende øjeblikke, som var med til at ændre på det japanske landkort ved enten at udbrede eller indsnævre Japans grænser.

















































