De japanske alper

De japanske alper består af tre bjergkæder kaldet Hida, også kendt som de nordlige alper, Kiso, der er kendt som de centrale alper, og Akaishi, der kaldes for de sydlige alper. De tre bjergkæder strækker sig over de fem præfekturer, Toyama, Nagano, Shizuoka, Yamanashi og Gifu, men det er kun i Nagano, man finder alle tre, idet de centrale alper kun befinder sig hér, mens de nordlige alper desuden ligger i Gifu og Toyama, mens de sydlige også befinder sig i Shizuoka og Yamanashi. De japanske alper er hjemsted for størstedelen af Japans bjerge, der har en højde på mere end 2 kilometer, og det er også hér man finder Japans næsthøjeste bjerg (efter Fuji-bjerget), som er Kita-bjerget på 3193 meter. Alperne er et populært sted for skisportsudøvere og bjergbestigere, også om foråret og sommeren, da der stadig ligger sne flere steder, efter der kan være faldet op mod 20 meter i løbet af vinteren.

Klik på det sted, du gerne vil besøge i de japanske alper:

235total visits,1visits today