A Long Walk

Information

Billeder

Original titel: Nagai Sanpo

Instruktør: Eiji Okuda

År: 2006

Genre: Drama

Spilletid: 136 minutter






Handling

Efter at hans kone dør, flytter den aldrende Matsutaro ind i en lejlighed, hvor han dog bliver vidne til, hvordan hans nabos datter mistrives i kummerlige forhold. Han beslutter sig for at redde pigen ved simpelthen at kidnappe hende, velvidende at han dermed bryder loven og bliver betragtet som kriminel.

Min mening

Dette er et såkaldt hyggedrama, idet der er tale om en sød film, der stadig er ret trist. Filmens styrke er, at handlingen er så virkelighedtro og troværdig, at man rent faktisk kan forholde sig til tema og plot, fordi man bevæger sig inden for realismens ramme. Det er sådan set det, der gør filmen tragisk, fordi den er et budskab til samfundet, når man tager fat i et emne som omsorgssvigt.

I Japan er myndighederne ikke lige så hurtige til at gribe ind i sager, hvor børn mistrives i hjemmet, så som dansker kan det virke som en underlig film, og for os er det derfor nemt at udpege filmens helte og skurke. Men japanere stilles derimod over for et dilemma, for selvom Matsutaro ganske vist hjælper et barn ved at kidnappe det, så bryder han jo loven, og han bliver dermed kriminel. At en privatperson må ty til den slags midler, fordi myndighederne ikke griber ind, viser den problematik i samfundet, som filmen forsøger at kaste lys over.

Der er dog tale om en meget lang film med mange unødvendige scener, og man ved desværre, at eventyret ikke kan vare ved, men afslutningen er godt nok bare led, fordi man efterlades med så mange ubesvarede spørgsmål, som man jo alligevel kender svaret på, fordi man lever i den samme virkelighed, som filmen foregår i.

Vurdering


Favoritkarakter:
Matsutaro


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10