Den japanske bladskildpadde kaldes også for Ryukuu bladskildpadde, fordi de kun eksisterer på Ryukyu-øerne, hvor skildpadderne både lever i vand og på land. Der er nemlig tale om en sumpskildpadde, som man tidligere mente var en underart af den vietnamesiske bladskildpadde, indtil det i 1992 blev afsløret, at der er tale om en selvstændig art. Den japanske bladskildpadde blev første gang beskrevet i 1890'erne, hvor man troede, at der var tale om en vietnamesisk bladskildpadde, før det i 1931 blev konkluderet, at det måtte være en underart, inden det 60 år senere viste sig, at man havde at gøre med en selvstændig art. Allerede i 1975 fik arten dog status som naturmonument og er samtidig fredet. Antallet af skildpadder er alligevel faldet, så der i dag er tale om en truet art, hvilket primært skyldes menneskelig aktivitet på Ryukyu-øerne.
Den japanske bladskildpadde kan nå en længde på 15 centimeter og er kendetegnet ved sine rødbrune nuancer med et skjold med takker for enden, der gør det muligt for skildpadderne at kamuflere sig på skovbunden blandt nedfaldne blade, idet de lever i skovområder med adgang til vand. Skildpadderne lever både af plantevækst, frugter, insekter, snegle og orme. En hunskildpadde ligger mellem 4-6 æg om sommeren, men grundet rovdyr, biltrafik og forurening er det kun få individer, der når voksenalderen.