Takydromus smaragdinus

Takydromus smaragdinus er den videnskabelige betegnelse for en øgleart, hvis udbredelse er begrænset til Okinawa-øerne, hvor der er tale om en almindelig art, der er kendetegnet ved sin stærke grønne farve og den lange hale, der udgør størstedelen af øglens længde, der typisk befinder sig mellem 20-28 centimeter. Øglerne er harmløse, og det er derfor populært at fange dem, ligesom nogle vælger at holde dem som kæledyr.

Den lange hale og de lange tæer går det muligt for øglerne at klamre sig til blade og siv, hvor de grundet deres farve har nemt ved at kamuflere sig. Takydromus smaragdinus lever derfor både i skove og åbne landområder, hvor deres kost består af insekter og spindlere. Hunnerne lægger kun to æg ad gangen, men parringen finder sted flere gange om året.