Tokyo Godfathers

Information

Billeder

Original titel: Toukyou Goddofaazaazu

Studie: Madhouse

Instruktør: Satoshi Kon

År: 2003

Genre: Komedie, drama

Spilletid: 93 minutter

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

Univers

Tokyo Godfathers foregår i virkelighedens Tokyo, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer eller egenskaber. Der er dog eksempler på, hvordan den naturlige anatomi bliver brudt med sjove ansigtsudtryk, ligesom fantasiindslag er med til at skabe lidt tegnefilmsagtige indslag.

Karakterdesignet er meget realistisk uden unaturlige hårfarver eller øjenfarver, mens der heller ikke er gjort brug af troværdige frisurer.

Handling

Tre hjemløse finder en efterladt baby, som de vælger at beholde, så de kan finde frem til hendes forældre. På vejen bliver de dog bragt tættere sammen, efterhånden som tilfældighederne gør deres rejse mere personlig, når de hver især bliver mindet om deres fortid.

Min mening

Dette er en af Satoshi Kons film, hvor han ikke leger med grænsen mellem virkelighed og fantasi i lige så høj grad, som han ellers er kendt for. Alligevel bliver denne grænse brudt, da filmen sådan set er et realistisk mirakel, hvor skæbnen udfolder sig på komisk såvel som dramatisk vis. Særligt komikken er med til at gøre Tokyo Godfathers mindeværdig, fordi der er så mange sjove og totalt uventede indslag.

Dog er det animationen, der er filmens største plus. Satoshi Kon kunne virkelig tilføre liv til sine karakterer og universer. Baggrundene er absurd betagende, og belysningen er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set i en anime-film. Nogle gange bliver de skøre ansigter lidt for meget, fordi humoren kommer i konflikt med skønheden, men på den anden side ville det nok også have været en kedelig film, hvis den var gravalvorlig.

At tage fat i hjemløse og skildre en ny side af konceptet "familie" er en interessant tilgang. Og det er rart at se hjemløse blive gjort til helte og sympatiske personer, uden at deres ulykke og usle tilværelse skal overskygge dem som personer. Alligevel lærer man dem at kende via deres tragedier, og dermed forstår man også, hvorfor det er dem, man følger, da de jo bliver en del af et fælles mirakel.

Det afsluttende klimaks er underholdende og spændende på samme tid. Selv det at forholde sig jordnær formår Satoshi Kon at gøre på overdrevet vis, så det trods dramaet virker troværdigt. Det er bare mest af alt en hyggefilm, så det er ikke en, jeg har set så mange gange. Dog har man brug for at se den flere gange, så man virkelig kan nyde og værdsætte de overdådige baggrunde og effekter, der desværre overskygges af personerne i de fleste scener, fordi det jo er dem, der er i fokus. Men altså ... hvis der dog bare blev lavet flere film i lige så god kvalitet!

Vurdering

Favoritkarakter: Hana

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: