Origin: Spirits of the Past

Information

Billeder

Original titel: Giniro no Kami no Agito

Studie: Gonzo

Instruktør: Keiichi Sugiyama

År: 2006

Genre: Sci-fi, action, fantasy

Spilletid: 94 minutter

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Origin: Spirits of the Past udspiller sig i fremtiden i en alternativ udgave af virkelighedens verden, hvor der tidligere eksisterede avanceret teknologi. I fremtiden findes der derimod plantevækst, der besidder sit eget liv og åndelige væsner, som er i stand til at give mennesker overnaturlige egenskaber.

Persondesignet er anatomisk set korrekt, men nu og da er der desuden eksempler på overdrevne ansigtstræk. Normale mennesker besidder ingen unaturlige evner - kun dem, som er blevet "forbandet" af naturen. Disse personer har samtidig hvidt hår, mens normale folk har naturlige hårfarver, frisurer og øjenfarver. 

Handling

Da en meteorsværm ødelægger Jorden, bliver pigen Toola frosset ned. Hun vågner herefter op i en fremtid, hvor økosystemet er gået amok, idet naturen har fået udkonkurreret menneskeheden, der lever i frygt for planterne, som nu har fået sit eget liv og sine egne vogtere.

Min mening

Denne film minder mest af alt om en blanding mellem Nausicaä - fra vindenes dal, Laputa - Slottet i himlen og Prinsesse Mononoke. Karakterer, univers, handling og budskab er så åbenlyst hentet fra de tre film. Det er i orden at lade sig inspirere, men når man åbenlyst kopierer, så bliver det en anelse problematisk, for så begynder en film at virke uoriginal. Man fornemmer tilmed også en smule Akira.

Dog er filmen stadig værd at se, for hvis man undlader at forholde sig til Studio Ghibli-referencerne, så er den faktisk rimelig god. Animationen er det største plus, selvom der også er eksempler på dårlige 3D-effekter, som ligner noget fra et computerspil, men baggrunde, belysning og dynamik fungerer virkelig i de fleste scener, og særligt åbningssekvensen er virkelig betagende.

Handlingen skrider frem i et tilpas og forståeligt tempo, så man bliver bekendt med universet, indtil der sker et skift cirka halvvejs, hvor det hele går lidt over gevind lidt for hurtigt. Det harmonerer ikke rigtig med den stemning, der er blevet bygget op, men det er vist generelt manglen på klimaktiske scener, der gør, at man bliver lidt overvældet over, at det pludselig bliver full blown fantasy. Det gør sådan set heller ikke noget, men der mangler generelt bare lidt sjæl i historien, før den bliver rigtig medrivende og rørende. Der er samtidig nogle irriterede plothuller, og slutningen kunne man virkelig godt have gjort mere ud af.

Vurdering

Favoritkarakter: Akito

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: