Makoto Shinkai har formået at holde liv i anime-branchen ved at lægge vægt på det visuelle aspekt, som han derfor er blevet kendt for. Hans værker er kendetegnet ved deres detaljerigdom, så det er en fornøjelse bare at se hans film, der dog også indeholder budskaber for folk i alle aldre. Hans helt store mesterværk er Your Name, der ligesom mange af hans andre film udspiller sig på et emotionelt plan med begrænsede fantasy-elementer, så man forbliver i virkeligheden, selvom man løsrives fra denne. Makoto Shinkai skaber derfor moderne eventyr med følelser i fokus, samtidig med at han kæler for sanserne med sin overdådige stil.
Kiyoshi Kurosawa var med til at gøre japanske gyserfilm populære i udlandet, idet han i film som Cure og Pulse formåede at indskrive en psykologisk dybde, så uhyggen blev mere genkendelig og nærværende. Med ganske få virkemidler formår han at gøre virkeligheden skræmmende ved at spille på det menneskelige aspekt, samtidig med at han skaber en gennemgående spænding via stemning frem for effekter. Kiyoshi Kurosawa har imidlertid også stået bag dramaer som Tokyo Sonata og thrillere som Creepy, så han generelt besidder alsidighed og derfor også er blevet et kendt navn i den japanske filmbranche.
Ishiro Honda er en af de mest indflydelsesrige og anerkendte japanske filminstruktører, fordi han var med til at opfinde kaiju-genren. Han er nemlig mest kendt for at stå bag den oprindelige Godzilla-film, men herudover instruerede Ishiro Honda et væld af andre kaiju-film samt science fiction-film, der i årtier var populære i Japan såvel som i udlandet, hvilket førte til en bølge inden for disse genrer, som han ikke blot stod bag, men også red med på. I stedet for at levere budskaber var han mere fokuseret på effekter og teknikker, så Ishiro Honda instruerede film med det formål at underholde. Han beskæftigede sig derfor med både katastrofer, rumvæsner og naturligvis monstre i alle afskygninger.
Masaki Kobayashi blev et af de helt store navne inden for den japanske filmbranche i efterkrigstiden, hvor han blev kendt for sine samuraifilm såsom Harakiri og Samurai Rebellion, mens han dog også stod bag gyserfilmen Kwaidan og trilogien The Human Condition. Genremæssigt spændte han altså bredt, men han blev dog kendt for sit visuelle udtryk og underlæggende kritik af social uretfærdighed, der ofte udgør temaet i hans film, fordi at dette alene lægger op til konflikt og drama, som Masaki Kobayashi dog altid holdt på et troværdigt plan, så man som seer kunne forholde sig til de medvirkende i hans film.
Sion Sono er en provokativ filminstruktør, som elsker at lege med grænsen, så derfor er hans film ofte brutale, samtidig med at de tager udgangspunkt i japanske samfundsforhold, så de ender med at blive en kommentar på disse. Hans værker inkluderer eksempelvis Suicide Club, Strange Circus og Cold Fish, der ganske vist ikke anses for at være mesterværker inden for filmbranchen, men deres obskure og absurde plot og temaer har alligevel gjort dem og mange andre af Sion Sonos film til kultklassikere, fordi han bryder med den gængse forestilling af, hvad publikum vil have og bør se. Sion Sono går sine egne veje og leverer det, som han har lyst til, hvad end det er smagfuldt eller ej.
Satoshi Kon har været med til at vise, at tegnefilm ikke kun er for børn. Han var kendt for sin troværdige stil, men legede alligevel med virkeligheden ved at vise, hvor uholdbar denne er, når den observeres af forskellige mennesker. I hans værk Perfect Blue anerkendte han det voksne publikum ved at tilføje en psykologisk dybde, der sjældent var set i anime, og den flygtige grænse mellem realisme og fiktion blev hans helt store kendetegn, hvilket særligt kunne ses i hans mesterværk Paprika. Han nåede aldrig at producere mange værker før sin død, men han formåede alligevel at sætte et stort aftryk i anime-branchen som et af de største navne i denne.
Yasujiro Ozu formåede at slå igennem som filminstruktør i efterkrigstiden, hvor han særligt blev kendt for filmen Tokyo Story. Selvom der ikke var tale om et episk drama, så viste Yasujiro Ozu, at selv de små historier bærer på en fortælling, som det er værd at skildre. Han er derfor kendt for sine hverdagsdramaer, som skildrer det japanske samfund på troværdig vis, så de dermed også giver indsigt i den japanske kultur på et realistisk plan. Han anvendte samtidig visuelle teknikker, der skulle placere seeren i selskab med de medvirkende, så man følte sig som en del af filmen og dens miljø, selvom man blot var en observatør.
Takashi Miike er en alsidig filminstruktør, der formår at balancere mellem forskellige genrer, selvom han mest er kendt for sine voldelige og brutale film såsom Ichi the Killer og Audition, hvilket har gjort ham til en kontroversiel skikkelse i filmbranchen. Han har dog også har stået bag værker som 13 Assassins og The Great Yokai War, der tilhører vidt forskellige genrer. Hans temaer og stil spænder derfor bredt, så han mest er kendt for sin produktivitet og vidde inden for japansk film, hvor han har formået at gøre et navn ud af sig selv ved at levere unikke historier, der på forskellig vis skiller sig ud fra mængden.
Hayao Miyazaki er blevet kaldt for Japans svar på Walt Disney, fordi han har været med til at sætte japansk animation på verdenskortet. Selvom Japan altid har været kendt for anime, så har Hayao Miyazakis film oplevet stor anerkendelse for det arbejde, som er blevet lagt i disse, og de eventyrlige universer, han gennem tiden har skabt. Hans værker inkluderer blandt andet Min nabo Totoro, Prinsesse Mononoke og Chihiro og heksene, der blev den føste anime-film til at finde en Oscar, hvorved verden ikke blot fik øjnene op for japansk animation, men også Studio Ghibli, som Hayao Miyazaki var med til at grundlægge, hvilket siden er blevet det studie, som mange forbinder med anime.
Akira Kurosawa er uden tvivl Japans mest kendte filminstruktør og en af de mest anerkendte i verden gennem tiden. Hans værker inkluderer op til flere klassikere såsom De syv samuraier, Rashomon – Dæmonernes port, Ran og At leve, der alle har været med til at gøre japanske film internationalt anerkendte. Kurosawa er kendt for sin brug af visuel symbolik og historier med en psykologisk dybde, så der altid var en mening med underholdningen. Han havde evnen til at balancere mellem det feudale og nutidige samt det trivielle og dramatiske og alligevel skildre det menneskelige på en genkendelig måde, så hans værker virkede troværdige, selvom de ikke var andet end fiktion.