Biwako Ohashi

Biwako Ohashi er den længste bro, der krydser Japans største sø: Biwa-søen, hvor broen forbinder byerne Moriyama på vestsiden og Otsu på østsiden. Der er dog tale om to separate broer, der ikke desto mindre er identiske og ligger parallelt med hinanden. Da Biwako Ohashi blev opført i 1964, bestod den nemlig kun af en enkelt bro med to spor, men grundet stigende trafik blev det altså nødvendigt at opføre endnu en bro i 1994, hvis to spor blev dedikeret til trafik i den ene retning, mens den gamle bro blev dedikeret til trafik i den anden retning. Herudover er der også cykelstier og fortov, der gør det muligt for cyklister og gående at krydse broen, der ikke har nogen pyloner eller hegn, så man dermed har udsigt ud over søen, imens man passerer over den.

Biwako Ohashi har en længde på 1400 meter og befinder sig 26 meter over vandet på det højeste punkt. Broen ligger 1,5 kilometer fra Katata station i Otsu, mens den ligger over 10 kilometer fra den nærmeste station i Moriyama. Der er blandt andet rig mulighed for at betragte broen langs kysten i begge byer.

Total Page Visits: 197 - Today Page Visits: 1