Barakamon

Information

Billeder

Original titel: Barakamon


Studie: Kinema Citrus

År: 2014

Genre: Komedie

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga


.

.

.

.

.

.

Univers

Barakamon foregår i virkelighedens Japan, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer. Der er dog mange komiske scener, der inkluderer, at folk blandt andet ikke kan komme til skade.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være naturtro uden brugen af unaturlige hårfarver eller øjenfarver, men der er eksempler på meget store øjne, ligesom der ofte er komiske indslag med overdrevne ansigtstræk og bevægelser.

Handling

Kalligrafi-kunstneren Seishu Handa flytter fra Tokyo til Goto-øerne, så han kan fokusere på at finde sin personlige stil. Hans dagligdag kommer dog primært til at foregå sammen med en gruppe børn, der er glade for at have fået en ny nabo.

Min mening

Barakamon er en typisk hyggeserie, der er fattig på handling, men derimod er rig på indslag, der har til formål at underholde eller røre seerne. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en ny historie, så der kun bliver bygget videre på handlingen i begrænset omfang, så mængden af drama er derfor også fraværende. Særligt komikken får lov at dominere, så serien generelt er svær at tage seriøs, selvom den nu og da forsøger at virke alvorlig. 

Det at tage udgangspunkt i en kalligrafi-kunstner er det, som får serien til at skille sig ud, men det er dog ikke det, der er i fokus. I stedet er det Seishus forhold til sine nye naboer, der udgør handlingen, og frem for at skildre ham som en outsider, så bliver han taget så godt imod af alle, at der naturligt opstår idyl og samhørighed. Historien er altså ikke særlig realistisk, men den har heller ikke til formål at være det. Man skal bare nyde den søde fortælling, som er fortalt med brug af humor, så selv konflikterne bliver sjove.

Jeg blev selv så underholdt, at jeg valgte at se serien ud i en lang køre, for selvom universitet ikke ligefrem er originalt, så morede jeg mig konstant over de fjollede sener, skøre ansigtstræk og tåbelige replikker, som for mig kendetegner anime. Barakamon er derfor et godt eksempel på, at man ikke behøver drama for at fange seerne, så jeg er glad for, at man ikke følte behov for at skifte genre undervejs, men formåede at holde sig i samme spor fra start til slut.

I 2016 blev der produceret en serie kaldet Handa-kun, hvor man følger Seishu Handa på gymnasiet, og selvom at denne egentlig fungerer som en forhistorie til Barakamon, så har de to serier intet med hinanden at gøre, ud over at man følger den samme hovedperson.

Vurdering


Favoritkarakter:
Tamako
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 73 - Today Page Visits: 1