Handa-kun

Information

Billeder

Original titel: Handa-Kun

Studie: Diomedéa

År: 2016

Genre: Komedie, skole

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga

.

.

.

.

Univers

Barakamon foregår i virkelighedens Japan, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer. Der er dog mange komiske scener, hvor nogle personer lader til at have overmenneskelige egenskaber, ligesom der er effekter og fantasiindslag, der bryder med realismen.

Karakterdesignet varierer, idet der er enkelte eksempler på unaturlige hårfarver og øjenfarver. Nogle personer har meget store øjne, mens en enkelt har et abnort stort hoved. Der er desuden mange komiske indslag med overdrevne ansigtstræk og bevægelser.

Handling

Sei Handa er den mest populære elev på sin skole, men problemet er bare, at han ikke selv er klar over det. I hans øjne er han nemlig hadet af alle, hvilket giver ham problemer, når et i virkeligheden forholder sig stik modsat.

Min mening

Denne serie er en slags forhistorie til serien Barakamon, der blev udgivet i 2014, men de to serier har nærmest intet med hinanden at gøre, ud over at man følger den samme hovedperson: Sei Handa, der i denne serie er en gymnasieelev, mens han i Barakamon er en voksen mand.

Den største forskel mellem Handa-kun og Barakamon er, at denne serie er langt mere useriøs, idet der er lagt så meget vægt på komik, at al alvor forsvinder. Det er kort sagt en fjollet serie med en skør humor, men det er til gengæld også typisk anime-humor, som jeg kan lide det, så jeg blev underholdt i hvert eneste afsnit. Jeg nyder, når man forsøger at være sjov ved at overdramatisere og skabe misforståelser, hvilket der er masser af i denne serie.

Desværre er handlingen heller ikke baseret på andet end misforståelser, så den med tiden kører i ring, fordi man ikke kan bygge videre på historien uden at pille ved essensen af den. Så det er nok meget godt, at den kun er 12 episoder lang, for man kan tydeligvis ikke ændre på andet end at indskrive den ene karakter efter den anden.

Det interessante er jo, at man mest følger hovedpersonen set fra andre folks perspektiv, så man dermed får indsigt i, hvordan andre kan betragte en i forhold til, hvordan man selv gør det. Den enorme forskel er det, er skaber morskaben, men det sjove er egentlig de latterlige karakterer og deres fandyrkelse af et fuldkommen almindeligt menneske, der nærmest tilbedes som en gud. Det er derfor birollerne, der bærer denne serie, der ligesom hovedpersonen ikke er så original inden for anime.

Vurdering

Favoritkarakter: Miyoko
 

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: