Den 31. juli 1967 tog 50 gymnasieelever og 5 lærere fra en skole i Matsumoto til det det 2909 meter høje Nishihotakadake-bjerg i De Japanske Alper for at bestige dette som en del af skolens årlige bjergvandringsudflugt. Den store gruppe overnattede ved foden af det bjerget, men nogle valgte imidlertid at springe fra, så i alt 46 af deltagerne begyndte at bestige Nishihotakadake om morgenen den 1. august. Ved middagstid blev området dog ramt af et voldsomt uvejr med regn og torden, og lærerne valgte derfor at evakuere eleverne ved at beordre dem til at vende om, men på vejen ned lød der pludselig et gigantisk brag, idet et lyn slog ned på lige netop det sted, hvor menneskemængden opholdt sig, hvilket endte med at koste 11 elever livet. Kun halvanden time forinden havde en lærer ellers taget dette billede, hvor alle virkede glade, men på ingen tid udviklede udflugten sig altså til en tragedie, hvor 11 teenagere blev dræbt for øjnene af deres venner. Dette inkluderede Naonori Matsubayashi, der ses forrest i billedet.
Den 13. november 1990 blev den 9-årige Fusako Sano kidnappet af den 28-årige Nobuyuki Sato, imens hun var på vej hjem fra skole, hvorefter hun blev bragt hjem til Nobuyukis hus, hvor hun boede sammen med sin mor. Hér blev pigen anbragt på Nobuyukis værelse, hvor hun tilbragte de næste 3364 dage – svarende til 9 år og 2 måneder, før hun som 19-årig blev befriet den 28. januar 2000. Nobuyuki Sato idømt 14 års fængsel for kidnapningen, som hans mor tilsyneladende intet kendte til, men hun var i stedet årsagen til, at denne blev opdaget, da hun anmeldte sin søn for at være voldelig over for hende. Det var på den måde, man fandt frem til Fusako Sano på Nobuyukis værelse, da man brød ind på dette for at tvangsindlægge Nobuyuki, der altså i stedet blev anholdt for at have stået bag en af de mest famøse bortførelser i Japans historie.
I 1970’erne og 1980’erne blev flere japanere kidnappet af nordkoreanske agenter, så de kunne træne nordkoreanere til at blive spioner i Japan. Kidnapningerne foregik både i og uden for Japan, og selvom flere hundrede japanere menes at være blevet bortført i løbet af flere årtier, så er kun 17 japanere officielt blevet anerkendt som ofre for de nordkoreanske kidnapninger. Den sidste af disse var den 23-årige Keiko Arimoto, hvis kidnapning foregik på udramatisk vis, idet hun i 1983 blev lokket til Nordkorea via et jobtilbud, mens hun boede i London. Hun rejste derfor først til København, hvorfra turen gik til Nordkorea via Moskva, og mens hun ventede på flyet i Københavns lufthavn, formåede PET faktisk at tage et billede af Keiko i selskab med den nordkoreanske agent, som lokkede hende med til Nordkorea. Agenten var nemlig tilknyttet den nordkoreanske ambassade, så PET havde ham allerede i kikkerten og skyggede ham derfor, men de vidste ikke, at de bevidnede en kidnapning, og at kvinden på billedet var Keiko Arimoto, før hendes forsvinding kom frem i lyset.
Yoshikazu Suzuki var en japansk forretningsmand, der også var kendt som Fuusen Ojiisan, hvilket kan oversættes til Onkel Ballon, fordi han underholdt og udførte stunt med brug af heliumballoner – eksempelvis, da han i 1992 fløj op i 5 kilometers højde og efterfølgende styrtede ned i Tokyo, hvilket blev dækket af et TV-hold. Det samme gjorde en langt mere opsigtsvækkende hændelse, da den 52-årige Yoshikazu Suzuki senere på året steg til vejrs i en gigantisk ballonkonstruktion kendt som Fantasy, i hvilken han agtede flyve hele vejen over Stillehavet til USA. Med ombord havde Yoshikazu en mobiltelefon, så han kunne holde kontakt med landjorden, indtil han drev så langt væk fra land, at man mistede kontakten til ham. Dagen efter foretog han så et SOS via radio, men da et redningsfly fik lokaliseret Yoshikazu, signalerede han, at han ikke havde brug for hjælp, hvilket var sidste gang, han blev set i livet. Herefter blev Fantasy nemlig ikke længere observeret, og det vides derfor ikke, hvad der skete med Yoshikazu Suzuki, men det formodes, at han styrtede i havet og mistede livet.
Under Anden Verdenskrig invaderede Japan sine asiatiske nabolande, hvor man blandt andet anlagde militærbaser, hvor enheder fra det japanske militær var udstationeret. Blandt disse var enhed 731, der holdt til i byen Harbin i Manchuriet, og selvom enheden officielt var en del af Kwantung-hærens afdeling for epidemibekæmpelse og vandrensning, så bestod denne i virkeligheden af koncentrationslejre med hemmelige fængsler, hvor kinesere og andre etniske minoritetsgrupper sad fanget. Men disse blev imidlertid anvendt som forsøgskaniner i skrækkelige eksperimenter, som man først fik kendskab til efter krigens afslutning, hvor de ansvarlige personer dog aldrig blev stillet til ansvar for disse, fordi man formåede at udslette det meste bevismateriale, så man aldrig har fået et fuldt overblik over de rædsler, som enhed 731 stod bag.
Keiko Inoue var en 24-årig kvinde, der i 1972 var på en udflugt i kurområdet Kirizumi Onsen i Gunma-præfekturet, hvor hun dog blev fundet myrdet i en bjerghytte, hvor hun var blevet stukket ihjel med i alt 24 knivstik. Ved Keikos lig fandt man alle hendes ejendele – heriblandt hendes kamera indeholdende fem billeder af Keiko, som var blevet taget under hendes ophold i Kirizumi Onsen, hvoraf de første to var blevet taget af personalet ved hendes hotel, mens de næste to var blevet taget ved Shinobu-dammen, og det sidste var blevet taget ved Kondo-vandfaldet. Problemet var bare, at Keiko rejste alene, men alligebel optrådte hun på alle billeder, så nogen måtte derfor have taget dem for hende, og da de to billeder ved Shinobu-dammen blev offentliggjort i en avis i forsøget på at få vidner til at stå frem, valgte en mand ved navn Yoshio Ishida at ringe til avisen og tilstå, at han havde taget dem. Han blev derfor opfordret til at gå til politiet, hvilket han lovede at gøre, men han tog aldrig kontakt til politiet, og da man forsøgte at opspore ham, kunne man ikke finde nogen med det pågældende navn. Det er derfor muligt, at denne mand var Keikos morder, hvilket dog aldrig er blevet bevist, for drabet på Keiko forblev nemlig uopklaret, idet der ikke var spor nok at gå efter.
Under Anden Verdenskrig blev Japan udsat for bombetogter, og da man frygtede, at disse ville gøre skade på landets zoologiske haver, hvor vilde dyr risikerede at slippe ud, besluttede man sig for at aflive alle store og farlige dyr såsom rovdyr, elefanter og flodheste. De fleste dyr blev forgiftet, mens andre blev skudt eller kvalt, og Japans zoologiske have stod dermed uden nogle af de mest ikoniske dyr, man ellers forbinder med zoologiske haver. Gæster gik dermed også forgæves for at se disse dyr, og som erstatning for dem blev der hængt billeder og tegninger op, så man i stedet kunne se, hvordan dyrene så ud. Under Anden Verdenskrig var der desuden mangel på mad i Japan, så endnu flere dyr døde af sult, da man simpelthen ikke havde mulighed for at fodre dem. Ved krigens afslutning var de zoologiske haver i Japan altså nærmest blevet drænet for liv, og det tog mange år, før man igen kunne fremvise et alsidigt udvalg af arter.
Den 59-årige Izumi Noguchi var en passioneret vandre, som elskede at bestige bjerge rundt omkring i Japan, og i 2014 valgte han at tage en tur til Ontake-bjerget, hvor han nået frem til toppen, hvilket blev dokumenteret, da han hér fik taget et billede. Men datostemplet viser dog også, at dette skete på en tragisk dag, for Ontake-bjerget er nemlig en vulkan, og den 27. september gik denne pludselig i udbrud, mens der var fyldt med vandrere på bjerget, hvoraf 63 mennesker døde, hvilket gjorde det til det værste vulkanudbrud i Japan siden 1926 og det første udbrud med dødsofre i mere end 20 år. Blandt de omkomne var Izumi Noguchi, og da man fandt frem til hans kamera og gennemgik de seneste billeder, som var blevet taget, kunne man se, at han var på vej ned fra toppen, da udbruddet opstod, og at han havde nået at tage billeder af den enorme askesky, der kort efter kostede ham og alle omkring ham livet.
I 2002 lagde den 26-årige Jun Matsubara et billede af en kat på internetforummet 2channel, hvilket blev begyndelsen på en grufuld skildring af dyremishandling, idet de andre brugere kunne se, hvordan den unge mand blev ved med at poste billeder, hvor han udførte den ene grusomme handling efter den anden, da katten eksempelvis fik klippet både hale og ører af, før den til sidst blev kvalt ihjel med en snor. Jun gik under brugernavnet Dirlewanger – inspireret af den tyske krigsforbryder Oskar Dirlewanger, og da de forfærdede brugere på 2channel valgte at anmelde ham, blev han opsporet og anholdt, selvom han havde skilt sig af med kattens lig, som aldrig blev fundet. Jun Matsubara blev idømt seks måneders fængsel, mens hans identitet blev offentliggjort på internettet, hvor han ligeledes blev hængt ud for sin forbrydelse, som han selv havde sørget for at dokumentere. Der var tale om en herreløs kat, der senere blev navngivet Kogenta af en buddhistisk munk, og ifølge Jun selv valgte han at bringe den med hjem og mishandle den, fordi han var sur over, at den havde skidt på ham.
Den 19-årige Keiko Washino boede i Amagasaki i det vestlige Japan, da hun i 1985 valgte at tage til Disneyland i Tokyo sammen med en gruppe venner. På turen hjem tog en af hendes venner et billede af Keiko foran flyet, umiddelbart før de steg ombord på dette i Haneda lufthavn i Tokyo, men datostemplet i hjørnet afslører, at dette ikke var et helt almindeligt fly. Der var nemlig tale om Japan Airlines Flight 123, der den 12. august 1985 styrtede ned kort efter at være lettet fra Tokyo, hvilket kostede 520 mennesker livet – heriblandt Keiko og hendes venner, som var blandt passagererne. Kun fire personer havde held med at overleve det, der er det værste flystyrt i Japans historie, og i vraget fandt man altså frem til kameraet med dette billede samt andre, der dokumenterede minutterne ombord på flyet, før det styrtede ned.