Dette er den anden film i Rebirth of Mothra-trilogien, men i virkeligheden er det dog en eventyr-film forklædt som en kaiju-film. Mothra og Daghara spiller nemlig blot biroller i en sekundær historie, mens filmen primært handler om tre børn, der forsøger at finde en skjult skat i et sunket rige kaldet Nirai Kanai.
Ligesom den første Rebirth of Mothra-film, så er dette nemlig også en børnefilm, men man er desværre faldet i niveau på samtlige parametre, så der selv for en børnefilm mangler kvalitet. Særligt de visuelle effekter er decideret elendige og ser ud til at være fra en helt anden tid, så det er chokerende, at man har valgt at inddrage så mange af dem, når de er så dårlige. De videospilsagtige sekvenser er heller ikke overbevisende, så man er tydeligvis gået ud fra præmissen om, at børn er ligeglad med, hvad de ser, så længe der er seje væsner og overdrevne elementer.
For det er der trods alt masser af. Faktisk lader kulisserne til at være det eneste, man har investeret i, for historien virker fjollet, og skuespillet er ringe. De tåbelige feer og deres stereotype onde søster fra den første film optræder ligeledes i denne, hvor de ikke ligefrem spiller en vigtig rolle og derfor sagtens kunne være undværret. Det samme kunne Mothra sådan set, for filmen handler jo ikke om Mothra, men om tre børn på skattejagt.
Det unikke er, at man har valgt at placere handlingen på øen Ishigaki, men ellers er det godt nok en skam, at det ene kaiju-franchise efter det andet skal ødelægges, for både Godzilla og Gamera foretog samme skift, da man begyndte at henvende sig til børn på bekostning af kvaliteten - som om unge seere ikke fortjener bedre.
