Ohajiki er den japanske udgave af glaskugler og spilles på samme måde. Forskellen er bare, at der ikke er tale om kugler, men derimod flade, møntformede brikker, der både kan være lavet af glas og andre materialer såsom plastik og keramik. Disse brikker er også kendt som ohajiki, og præcis som med glaskugler så kan man dyste mod andre - enten for sjov eller som en konkurrence, hvilket foregår på en flade - såsom et bord eller jorden, der fungerer som en bane, som kan være optegnet eller ej.
Hvis man kun spiller for hyggens skyld, lægger man et bestemt antal ohajiki på denne bane, hvor man skiftes til at skyde dem mod hinanden, hvilket foregår ved, at man udvælger en brik og siger, hvilken anden brik man har tænkt sig at ramme. Med brug af pegefingeren dasker man så til brikken, og hvis man rent faktisk formår at ramme den brik, man havde udpeget som mål, må man fjerne denne fra banen og beholde den som et point. Spillet slutter, når der kun er en enkelt brik tilbage på banen, mens vinderen er den person, der har samlet flest brikker undervejs.
I konkurrenceudgaven af ohajiki spiller man derimod med sine egne brikker, og man kan derfor ikke bare skyde med og mod nogle tilfældige på banen, hvor man derimod kun må skyde med sine egne mod modstanderens, som man får lov at fjerne og beholde som et point, når dette lykkes. Denne udgave minder således om et spil bob, og spillet slutter, når en person har fjernet alle modstanderens brikker fra banen, hvorved man erklæres for vinder. I gamle dage fik man lov til at beholde alle de brikker, man stod tilbage med til sidst, så man dermed fik opbygget en samling, men nu om dage er det knap så almindeligt, idet ohajiki kan købes overalt og ikke har en lige så stor samlerværdi, selvom de ellers findes i forskellige versioner, hvilket betyder, at nogle brikker er pænere og mere sjældne end andre.
Mens man i hyggeudgaven kan spille med mange forskellige typer af ohajiki i varierende farver eller mønstre, så skal man i konkurrenceudgaven holde styr på hinandens brikker, som derfor skal være genkendelige, men samtidig adskille sig fra hinanden i udseende. Ohajiki menes at være opstået med brug af go-brikker, men blev senere hen spillet med småsten, muslingeskaller, sneglehuse, keramikstykker og lignende objekter, som det var sjovt for børn at vinde og samle på, idet ohajiki historisk set altid har været et børnespil, der særligt har været populært blandt piger. I løbet af 1600-tallet begyndte man så at producere egentlige ohajiki-brikker, som nu om dage bliver masseproduceret og derfor findes i et utal af varianter.
Ohajiki-brikker kan derfor også anvendes til alle andre former for leg, præcis ligesom man kan vælge at samle på dem. Da brikkerne til forveksling ligner slik, er det desuden temmelig udbredt, at japanske børn sluger dem, fordi de ikke har en aldersgrænse.