Kinugawa Onsen

Kinugawa Onsen er en by beliggende nord for Nikko i Tochigi-præfekturet. Byen er mest kendt for sine varme kilder, der på japansk hedder onsen, mens Kinugawa er navnet på floden, der løber igennem den. Byen blev omdannet til et ferie-resort i 1970'erne, men da den økonomiske boble bristede i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne, gik mange virksomheder konkurs, og Kinugawa Onsen mistede sin status som turistdestination. I de seneste år har man forsøgt at genoprette byens pragt ved at modernisere den og tilføje større seværdigheder, der nu gør den til et eftertragtet endagsrejsemål fra Tokyo, idet det er muligt at komme dertil et par timers kørsel med tog. Det er dog fortsat de varme kilder, der drager besøgende til, idet man også har mulighed for at bo på traditionelle hoteller (ryokan) som en del af sit ophold i Kinugawa Onsen.

Klik på det sted, du gerne vil besøge i Kinugawa Onsen:

Kinugawa Onsen240total visits,1visits today