Dette er en slags efterfølger til The Great Yokai War fra 2005, og ligesom denne er dette en børnefilm, så kvaliteten ikke er helt så høj, selvom den ellers forsøger at være det. Nogle gange er det eksempelvis svært at se, at der er 16 år, som adskiller de to film, idet effekterne ofte er på samme niveau, mens man igen benytter skuespillere i åbenlyse kostumer, selvom man ellers har haft moderne teknologi til at gøre yokaierne mere troværdige, så man derfor burde have inkluderet langt flere dyr, end der er repræsenteret.
Det er alligevel interessant at se så mange forskellige og genkendelige yokaier, som også inkludere de mere makabre af slagsen - såsom Ubume, der bærer rundt på et dødt spædbarn, og Amanojaku, der bærer rundt på skrumpehoveder. Det er bare en skam, at de fleste er så menneskelige, for yokaier er interessante, fordi de er absurde og underlige, og da det formodes, at seerne allerede kender dem, bliver de og deres historier ikke rigtig præsenteret.
Det er dog interessant at se kaijuen Daimajin spille en rolle, ligesom Ryunosuke Kamiki, der spillede hovedrollen i den første film, sågar også optræder i denne. Desværre har man efter min mening fejlcastet hovedrollen i denne omgang, for Kokoro Terada, der spiller Kei, er ikke særlig overbevisende, og hans evindelige skrigeri bliver man hurtigt træt af. Hans lillebror spiller sjovt nok langt bedre, så filmen burde have handlet om ham.
Der er nogle ret fjollede scener og indslag (såsom et internationalt yokai-fællesmøde), så dramaet bliver opvejet af humor, men alt i alt er handlingen ikke ligefrem medrivende, og det afsluttende klimaks er godt nok tørt, netop fordi det er en børnefilm. Moralerne er sådan set gode, men det minder for meget om en efterligning af den første film. Præcis som med denne er det derfor de mange sære yokaier, der fungerer som trækplaster, så det er igen en skam, at det er de samme kendte skabninger, der er i fokus. Det er om ikke andet et unikt aspekt ved japansk kultur, som det altid er interessant at se blive skildret på film.
