Kingdom 3: The Flame of Destiny

Information

Billeder

Original titel: Kingudamu Unmei no Hono

Instruktør: Shinsuke Sato

År: 2023

Genre: Historisk drama, action

Spilletid: 130 minutter

.

.

.


.

.

Handling

Forsøget på at forene Kina fortsætter - denne gang i kampen mod Zhaos hær, hvor Xin får lov at udvise sine evner, da han bliver udpeget som leder af en mindre hær, der har til opgave at nedlægge generalen Fuki.

Min mening

Dette er den tredje film i Kingdom-serien, og den minder utroligt meget om den anden film, hvilket blot bekræfter, at de to skulle være slået sammen til en, fordi man formår at koge en enorm tynd suppe på den nærmest endeløse krig, som udgør historien. Det skyldes, at denne er baseret på en manga, som man af en eller anden grund forsøger at følge i stedet for bare at producere en selvstændig film-serie med en egentlig handling.

Kinesiske storfilm har bevist, at man sagtens kan fortælle en historie og samtidig give denne plads til krigsscener, så der er ingen grund til, at denne serie skal trækkes i langdrag. Den burde kun have bestået af to film, og det ville være nok til at skildre historien, fordi den to film i træk har kørt i det samme spor uden at komme videre.

Kvaliteten er stadig i top, og effekterne er imponerende, men hvad nytter det, når der mangler substans? Man har i det mindste nedtonet karakterernes tegnefilmsagtige personligheder, så de virker en anelse mere troværdige trods deres underlige udseende, men selvom nye personer introduceres, så bidrager de ikke rigtig med andet end baggrundshistorier, som burde være fortalt for længst.

Vurdering


Favoritkarakter:
Zhi Xia


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

5/10
Total Page Visits: 22 - Today Page Visits: 1