
Tambatitanis amicitiae var en dinosaurart, der blev opdaget i 2006, da man fandt fossilrester ved en flod nær byen Tamba i Hyogo-præfekturet, som arten derfor blev navngivet efter i 2014, da man efter flere års studier kunne konkludere, at der var tale om en ny og selvstændig art af sauropod, hvor Tambatitanis amicitiae muligvis tilhørte gruppen af titanosaurer, der var de sidste overlevende langhalse, som eksisterede frem til dinosaurernes udryddelse under kridttiden. Baseret på fossilfundet i Tamba, formoder man, at Tambatitanis amicitiae levede for omkring 110 millioner år siden, hvor Japan var knyttet til det asiatiske fastland.
Man har imidlertid kun fundet ganske få knoglerester fra et enkelt eksemplar, hvilket drejer sig om nogle ryghvirvler og kraniestumper, og ud fra disse har man vurderet, at Tambatitanis amicitiae sandsynligvis havde en længde på omkring 14 meter, hvilket stemmer overens med de rekonstruktioner, man har foretaget ud fra de eksisterende fossiler. Længden kunne muligvis være op til 20 meter, hvilket dog ikke er til at sige med sikkerhed, idet man ikke har fundet rester efter halen eller kroppen, så man dermed har kunnet skalere kropsbygningen, som derfor er baseret på det grundlæggende design, der kendetegner sauropoder. Baseret på den formodede størrelse vejede Tambatitanis amicitiae muligvis omkring 15 tons.
