Daimaju Gekito: Hagane no Oni

Information

Billeder

Original titel: Daimajuu Gekitou: Hagane no Oni


Studie: AIC

Instruktør: Toshiki Hirano

År: 1987

Genre: Sci-fi, action

Spilletid: 60 minutter

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Lily C.A.T. foregår en alternativ udgave af virkelighedens verden, hvor der både eksisterer avanceret teknologi samt overnaturlige væsner, mens mennesker dog ikke besidder nogle specielle egenskaber.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være realistisk uden brugen af unaturlige frisurer eller øjenfarver, men der er enkelte eksempler på blålige hårfarver.

Handling

I forbindelse med et undersøisk ekperiment under havets overflade, opstår der en eksplosion, hvilket får et gigantisk væsen til at styrte ned på Jorden. Forskerholdet beslutter sig derfor for at tage en vævsprøve af monsteret, så de kan finde ud af, hvad det er, og hvor det stammer fra.

Min mening

Dette er en såkaldt OVA, hvilket er en betegnelse for de anime-produktioner, der i sin tid blev udgivet på VHS, og dette er på mange måder en typisk OVA, der minder om mange andre film fra samme periode. Dog er dette et originalt værk, og når man har dette i tankerne, har man godt nok ikke valgt at udnytte den kreative frihed, for det bliver på mange måder en klichéagtig fortælling med de samme stereotype personer og overdesignede monstre, som man kender dem fra 80´er-anime.

OVA'er var ofte projekter, der skulle give animatorer erfaring, hvilket man tydeligt fornemmer i denne film, for der er som sådan ikke rigtig nogen animation før i de sidste ti minutter, hvor man åbenlyst har valgt at fokusere al sin energi på den afsluttende kampscene. Resten af handlingen er generelt præget af stillestående billeder, mens man gør brug af rystende øjne for at tilføje bevægelse. Der er sågar indskrevet en musikvideo for at fylde tiden ud...

Apropos handlingen, så minder filmen om første og sidste afsnit i en serie kombineret, mens alle andre afsnit er blevet udeladt. Der mangler kort sagt noget historie og en egentlig fortælling. Lidt ekstra scener kunne have gjort underværker og bundet plottet sammen, så det gav mening, men når det kommer til stykket er denne film overset, fordi den ikke er værd at se. Den skiller sig ganske enkelt ikke ud og er hverken medrivende eller underholdende.

Vurdering


Favoritkarakter:
Takuya


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

2/10