Men and War III: The Final Chapter

Information

Billeder

Original titel: Sensou to Ningen Daisanbu: Kanketsu-hen

Instruktør: Satsuo Yamamoto


År: 1973

Genre: Historisk drama, krig, romantik

Spilletid: 187 minutter

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Japan forsøger at overtage flere regioner i Kina, hvilket udvikler sig til en krig imellem de to lande, samtidig med at Sovjetunionen bliver indblandet i denne. I Europa bryder en krig ligeledes ud, hvorved Anden Verdenskrig tager sin begyndelse.

Min mening

Dette er den tredje og sidste film i Men and War-trilogi, der sammenlagt varer over 9 timer, og denne film alene varer over 3 timer. Og denne gang bliver der tale om en decideret krigsfilm, hvor blodige kampe får lov at fylde store dele af handlingen, hvilket har den konsekvens, at karaktererne bliver skubbet i baggrunden. Flere gennemgående personer optræder simpelthen ikke mere, eller også bliver de overflødige, så deres medvirken virker unødvendig.

Oprindeligt skulle serien have bestået af fem film, så handlingen slutter også ekstremt åben med begyndelsen på Anden Verdenskrig i 1939, så man slet ikke får svar på, hvad der sker med de personer, man har fulgt i over et årti. Det er virkelig en skam, at der ikke er tale om en afslutning, men på den anden side er det dermed også begyndelsen på en krig, som langt flere har kendskab til, for så kan man sige, at Men and War har beskæftiget sig med den asiatiske konflikt, som Japan stod bag.

Og jeg har godt nok respekt for, at man ikke har pakket tingene ind. Den historiske sandhed bliver skildret på autentisk vis, hvor Japan udstilles som fjenden, så man så sandelig forstår, at dette er en antikrigsfilm, der har til formål at vise bagsiden ved krig, og de personlige tragedier, som disse fører med sig. Dog minder denne film også ufatteligt meget om The Human Condition, fordi at de to filmserier er baseret på bøger skrevet af Junpei Gomikawa, der skrev om mennesker og deres emotionelle tilstand under Anden Verdenskrig.

Eftersom der er fokus på kampene i denne film, er der gjort virkelig meget ud af disse, så de sådan set virker overbevisende. Man har dog også samarbejdet med Sovjetunionen og inkluderet materiale filmet med andet udstyr, så billedkvaliteten varierer. Der er endda ægte optagelser fra Anden Verdenskrig, hvilket inkluderer henrettelser og halshuggede hoveder i åbningssekvensen, så man bliver konfronteret med Japans krigsforbrydelser fra begyndelsen. Nanjing-massakren er da også omtalt, og der optræder endda en massakre mod en kinesisk landsby, mens der er lagt vægt på at vise den brutalitet og det nationalistiske tyranni, som herskede i den japanske hær, hvor soldater blev tvunget og manipuleret til at tage del i alverdens afskyeligheder for nationens skyld.

Vurdering

Favoritkarakter: Yuriko


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10