Denne film er baseret på en bog, som man desværre har forsøgt at filmatisere fuldt ud, hvilket sjældent bliver en succes, fordi bøger er lange, mens film er korte. Denne film er imidlertid tre timer lang, og oprindeligt var den endda halvanden time længere, indtil en tredjedel af den blev klippet bort. Og det kan man virkelig godt fornemme, for der er alt for mange malplacerede klip og pludselige spring i tiden, så historien bliver en anelse usammenhængende.
Det ironiske er faktisk, at man sagtens kunne have klippet yderligere halvanden time væk, for der er godt nok mange unødvendige fyldscener, som kunne have været undværet til fordel for nogle glidende overgange. Problemet er jo, at man absolut skal følge Kikuo fra barn til en aldrende mand, samtidig med at der er indskrevet et utal af kabuki-stykker, som jo er dem, der bærer historien, for det er virkelig interessant at blive sat ind i denne verden og se, hvordan den fungerer.
Stykkerne er visuelt betagende og gennemførte med overdådige kostumer og kulisser, og det er generelt tydeligt, at man har investeret i at lave en film, der hylder kabuki, for billedkvaliteten er i top, og der er for en gangs skyld også gjort noget ud af at skildre skuespillernes fysiske forandringer, efterhånden som de bliver ældre, hvilket ofte er noget, man ikke orker i japanske film. Man fornemmer på samme tid ændringerne i samfundet, men der kunne godt være blevet gjort mere ud af at gengive kulturen, så man følte, at man befandt sig i de forskellige perioder.
Dette er også en af de japanske film, hvor skuespillet er acceptabelt, fordi man har haft til formål at producere en storfilm. Derfor er det ærgerligt, at man fra start har valgt at gabe over for meget i forsøget på at holde sig til originalmaterialet i stedet for at omskrive dette til en filmversion med en nedkogt og ikke mindst sammenhængende historie.