Baccano!

Information

Billeder

Original titel: Bakkaano!


Studie: Brain's Base

År: 2007 - 2008

Genre: Action, mysterie, fantasy

Antal afsnit: 13 + 3 specials

Baseret på: Bogserie



.

.


.

.

.

Univers

Baccano! foregår i en alternativ udgave af USA i 1930'erne, hvor der eksisterer overnaturlige fænomener såsom udødelighed. Herudover er der dog også mennesker med specielle egenskaber, der bryder med realismen.

Karakterdesignet varierer og er ikke lige naturtro for alles vedkommende. Der er blandt andet eksempler på unaturlige hår- og øjenfarver samt overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Da en gruppe søfarere bliver gjort udødelige i 1711, bliver de mere end 200 år senere viklet ind i de samme begivenheder, da toget Flying Pussyfoot kører afsted på en skæbnesvanger færd med flere gangsterbander ombord.

Min mening

Denne serie er baseret på den første bogserie af Ryogo Narita, der er kendt for at fortælle indviklede historier med et spraglet persongalleri. Det er derfor også dette, der kendetegner Baccano!, som dermed kræver, at man som seer bevarer opmærksomheden. Derfor ville jeg også være sikker på, at jeg havde tid til at se hele serien uden for store pauser, før jeg begyndte på den, fordi man skal holde styr på både handlingen og de medvirkende.

Personligt er jeg ikke fan af denne type fortælleteknik, fordi man netop skal holde fokus og memorere brudstykker, som man selv skal forene til en sammenhængende historie. Ulempen ved at blande nutid, fortid og fremtid sammen er også, at man får afsløret dele af handlingen, før denne kronologisk set har fundet sted, og dermed forsvinder chokeffekten, fordi man jo ved, hvad der kommer til at ske.

Når det er sagt, så er det en virkelig interessant historie i et interessant univers, hvor man balancerer mellem virkelighed og fiktion på tiltalende vis. Jeg kan godt lide de overnaturlige elementer, men det er det omfattende persongalleri, som bærer historien, selvom nogle karakterer er lidt fjollede. Jeg nyder nemlig det dystre aspekt og de makabre scener, fordi de virker meget overbevisende, uden at det går hen og bliver til gys.

Det irriterende er bare, at der kører et utal af parallelhistorier, mens fokus skifter fra afsnit til afsnit, så det bliver en forvirrende serier, hvis man ikke er investeret i den. Bare åbningssekvensen er introduktion nok i sig selv, fordi den er så dynamisk og usammenhængende. Havde serien udspillet sig på klassisk vis, synes jeg, at plottet sagtens kunne have båret historien alene.

Vurdering


Favoritkarakter:
Chane


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10