91 Days

Information

Billeder

Original titel: 91 Days


Studie: Shuka

År: 2016

Genre: Historisk drama, thriller

Antal afsnit: 12 + 1 OVA

Baseret på: Originalt værk




.


.

.

Univers

91 Days foregår i 1930'ernes USA, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer eller folk med særlige egenskaber.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være naturtro, men der er enkelte eksempler på unaturlige hårfarvetoner.

Handling

Som barn mister Angelo Lagusa sine forældre og lillesøster, da de bliver dræbt af mafian, og han gør det derfor til sin mission at hævne sin familie ved at dræbe de personer, som stod bag drabene.

Min mening

Jeg er ikke imponeret over denne serie, når man tænker på, at det er et originalt værk, der er produceret i 2016. Man havde frihed og teknologi til at skabe en langt mere medrivende serie, men det bliver en monoton og kedelig historie, hvor der både mangler farver, humør og decideret stemning. Animationen er gennemgående doven, og selv når der sker noget uventet og chokeret, er det underspillet og blottet for følelser. Det er kort sagt en depressiv serie, hvilket skyldes, at handlingen er så barsk og uden glæde, så man kan undre sig over, hvorfor folk befinder sig i det miljø, og hvorfor man skal følge dem.

Det hele drukner i stereotype gangsterelementer med skyderier, beværtninger, rivalisering, loyalitet og et absurd fokus på alkohol, som folk bæller i sig som var det vand. Karaktererne lader ikke til at tænke på andet end magt og dominans, og de er dermed personlighedsløse skikkelser, hvilket særligt gælder for hovedpersonen, der er en udtryksløs zombie, som taler i samme stemmeleje hele serien igennem.

Det egentlige samfund spiller en minimal rolle, så man undrer sig over, hvor myndighederne befinder sig, for man ser også, hvor nemt det er at gøre det af med mafian, fordi de forskellige familier konkurrerer med hinanden. Angelos mission er derfor bare udgangspunktet for noget større, og derfor bliver hans hævntogt lidt paradoksalt, når han nemt kan dræbe folk, men alligevel vælger at vente, bare så han kan blive lige som de personer, han foragter.

Vurdering


Favoritkarakter:
Corteo


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

4/10