Det levende slot

Information

Billeder

Original titel: Hauru no Ugoku Shiro

Studie: Studio Ghibli

Instruktør: Hayao Miyazaki

År: 2004

Genre: Fantasy, romantik

Spilletid: 119 minutter

Baseret på: Bog

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Det levende slot foregår i et fiktivt univers i omgivelser, der ligner 1800-tallets Europa. Der findes dog både magi og overnaturlige væsner samt fænomener, mens almindelige mennesker ikke lader til at besidde specielle egenskaber.

Karakterdesignet varierer gevaldigt og er for nogle karakterers vedkommende mere naturtro end hos andre. Generelt er der dog ikke gjort brug af unaturlige hårfarver og øjenfarver, men der er eksempler på overdrevne ansigtstræk.

Handling

Den unge Sophie bliver forhekset, så hun forvandles til en ældre dame. Hun beslutter sig derfor for at forlade sit hjem og søge efter hjælp i det levende slot, hvor troldmanden Howl bor, og selvom hun har svært ved at tolerere hans arrogance, så begynder hun gradvist at få følelser for ham.

Min mening

Det levende slot er ikke ligefrem en af mine yndlingsfilm fra Studio Ghibli. Jeg synes simpelthen ikke, at det klæder studiet at være så romantisk - og så endda på Vestlig vis. Generelt kan jeg heller ikke lide, når Hayao Miyazaki tager udgangspunkt i andres værker til at skabe sine egne, for jeg synes simpelthen, han er bedst, når han kreerer sit eget univers, og at filmatisere en udenlandsk roman synes jeg ikke fungerer for ham. Der bliver for meget klassisk eventyr over det og for lidt klassisk anime. Mest af alt er det jo egentlig også bare en forvrænget genfortælling af Skønheden og udyret.

Stilmæssigt passer Miyazakis stil dog til universet, og jeg tror faktisk ikke, at man i Vesten kunne filmatisere fortællingen om Det levende slot bedre, da det kræver den sans for detaljer, som anime er kendt for. Som voksen mand savner jeg dog, at filmen favner mere bredt, for det er en film, der primært henvender sig til børn og kvinder, idet mængden af drama er meget underspillet på et emotionelt niveau. 

Der er mange ulogiske sekvenser, der ikke bliver forklaret (for sådan er den verden åbenbart bare), og særligt det romantiske aspekt a la Twilight er jo efterhånden noget, man er ved at være træt af, for jeg må indrømme, at jeg personligt har svært ved at forstå, hvad piger synes er så tiltrækkende ved dystre fremmede mænd, der bogstavelig talt er monstre. Sophies transformation er heller ikke ligefrem overbevisende. Hun er rent ud sagt enten gammel eller ungdommelig med gråt hår. Der mangler sådan et midaldrende mellemstadie, hvilket Studio Ghibli aldrig har været gode til at animere grundet deres bløde stil, så derfor er deres karakterer oftest enten rynkede oldinge eller unge og voksne med de samme ansigtstræk.

Dette er også den Ghibli-film, hvor det er mest tydeligt, at der er blevet gjort brug af 3D-animation, og det er et kæmpe minus i min bog, da det strider mod det billede, jeg har af Studio Ghibli, der derimod er kendetegnet ved et intenst håndarbejde, så at ty til computer er en overspringshaling, der for mig udstråler dovenskab og mangel på sjæl. Resultatet er flot, men står samtidig i kontrast til alt andet i filmen.

Og desværre var det også den sidste Hayao Miyazaki-film, hvor kvaliten og kreativiteten sådan set var i top, for herefter blev han bare ikke god til at lægge lige så meget sjæl i sine værker som før. Nok fordi han gik på pension en del gange og ikke rigtig kunne bestemme sig for, om han gad at producere film eller ej, før han igen tog sig sammen med Drengen og hejren.

Vurdering

Favoritkarakter: Hin

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: