Blood+

Information

Billeder

Original titel: Buraddo Purasu


Studie: Production I.G

År: 2005 - 2006

Genre: Vampyr, gys, action, mysterie, fantasy

Antal afsnit: 50

Baseret på: Film

.

.

.

.


.

Univers

Blood+ foregår i den virkelige verden, hvor der eksisterer vampyrer i form af enorme flagermusskabninger, der er i stand til at antage menneskeform. Herudover findes der dog også mennesker med overnaturlige egenskaber.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være naturtro, men der er dog enkelte eksempler på unaturlige hårfarver og øjenfarver.

Handling

Saya lever en tilværelse som en helt almindelig pige, der bor sammen med sin adoptivfar på Okinawa. En dag bliver hun dog angrebet af et blodsugende monster, og da viser det sig, at Saya ikke er et almindeligt menneske, for med brug af sit eget blod er hun nemlig i stand til at dræbe disse mystiske væsner, som hun i virkeligheden er beslægtet med. 

Min mening

Blood+ er en af mange fortællinger om vampyrdræberen Saya, der blev introduceret i en anime-film fra 2000. I denne serie får man derfor et dybere introduktion til universet, men det er dog også en ret lang serie, der til tider virker lidt sløv. Ikke desto mindre formår skaberne at knytte begivenhederne sammen fra start til slut i en kompleks fortælling, der faktisk kræver, at man ikke holder for store pauser mellem hvert afsnit, da man dermed kan risikere at glemme vitale elementer i handlingen.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor krævende det må have været at følge denne serie på TV med en uges mellemrum mellem hvert afsnit, for selvom jeg så den på forholdvis kort tid, så havde jeg stadig svært ved at huske, hvad der var sket i de tidlige afsnit og sågar i de forrige. Undervejs bygges der videre på ens spørgsmål, men de fleste af disse bliver heldigvis besvaret, og Blood+ fungerer derfor som en komplet fortælling, hvilket kortere serier ikke altid gør, fordi handlingen koges ned til et begrænset antal afsnit.

Seriens længde er ikke kun dens svaghed, men også dens tyrke, fordi handlingen foregår i et naturligt tempo, så der bliver plads til alt essentielt indhold. Serien indeholder også et alsidigt karakterregister, hvilket er dens største trækplaster, da alle personer har hver deres personlighed, der gør, at man ikke kun bliver knyttet til de gode, men ligeledes de onde, som man tilmed får sympati for, fordi man danner sig en forståelse for deres drivkraft og identiteter.

Oven i det, så tør denne serie lege med det uventede og udfordre seernes følelser, når man oplever både dødsfald og forræderi fra begge sider. Der er en del actionsekvenser, der er intense og dynamiske, men der er også stille stunder med plads til romantik og venskab, så serien taler til drenge såvel som piger.

Vurdering


Favoritkarakter:
Solomon


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10