Hvalkød har historisk set været en del af japanernes kost, og Japan er derfor også en af verdens største hvalfangstnationer. Nu om dage er der dog mest tale om en delikatesse, for efter at kommerciel hvalfangst blev gjort forbudt i 1986, har mængden af hvalkød været begrænset i Japan, hvor det derfor ikke er alle, som spiser det. Sådan så det dog ikke ud i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor hvalkød var en populær kilde til fedt og proteiner, og i årene efter steg japanernes indtag af hvalkød, der lå på sit højeste i 1962, hvor der blev indtaget over 233.000 tons hvalkød i Japan. I årene efter blev det så mindre almindeligt at spise hvalkød, så i dag er det langt fra alle japanere, der har prøvet at spise hvalkød.
Forbrug er en væsentlig drivkraft for økonomisk vækst, men det er desværre også medvirkende til akkumulering af affald, som man enten må skille sig af med eller sende til genanvendelse. Nu om dage har øget fokus på miljøet ført til, at man i højere grad forsøger at begrænse mængden af affald, hvilket også er tilfældet i Japan, hvor denne derfor har været i fald i de seneste par årtier. Den årlige affaldsmængde nåede nemlig sin rekord i 2000, hvor der i Japan blev registreret 54,8 millioner tons affald på landsplan, hvilket svarede til, at hver indbygger skilte sig af med 1.185 gram affald per dag.
Japan deltog første gang i de olympiske lege i Stockholm i 1912, hvor man sendte to atleter afsted for at deltage i diverse løbedicipliner. Det blev dog ikke til nogen medaljer, og da de olympiske lege i 1916 blev aflyst som følge af Første Verdenskrig, blev de næste først afholdt i 1920 i Antwerp. Denne gang deltog Japan med 15 atleter, og dette blev også året, hvor Japan vandt sine første olympiske medaljer i form af to sølvmedaljer. I 1924 vandt Japan blot en enkelt medalje, men siden da har man formået at blive blandt de mest vindende nationer med mere end 500 medaljer. Japans mest succesfulde OL fandt endda sted på japansk grund i 2021, hvor Tokyo afholdt de olympiske lege med et års forsinkelse grundet corona-pandemien. Hér vandt Japan nemlig 58 medaljer, hvoraf 27 af disse var af guld, hvilket samtidig er det højeste antal guldmedaljer, som Japan har vundet ved et OL.
Yakuza er det overordnede navn for den japanske mafia, der driver kriminalitet både i og uden for Japan. Der er ikke endegyldige tal på, hvor mange personer, der er tilknyttet yakuzaen, men det skønnes, at der kan være op mod 20.000 aktive medlemmer, hvilket er ti gange færre, end der var i 1960’erne, hvor antallet af medlemmer var på sit højeste i 1963 med omkring 184.000. Siden da har man ført en målrettet indsats mod organiseret kriminalitet, hvilket har ført til øget kontrol og fokus på yakuzaen, der derfor har fået sværere ved at operere i Japan.
I 1980’erne var verden ramt af en HIV-epidemi, og den frygtede virus fandt også vej til Japan, hvor en stor del af de smittede imidlertid viste sig at være hæmofilipatienter, der havde modtaget kontamineret donorblod fra udlandet. Det var også herfra virussen blev bragt til Japan på normal vis via folk, der dyrkede sex med hinanden, men da Japan er et ørige med et homogent folkefærd, så var det ikke så almindeligt at dyrke sex med udlændinge, så i Japan blev man faktisk først mærket af HIV-epidemien i løbet af 1990’erne, mens antallet af nye HIV-tilfælde nåede sit højeste i 2003, da der blev registreret 1.126 nye HIV-patienter, hvoraf majoriteten af disse var homoseksuelle mænd. Grundet den stigmatisering, der er forbundet med HIV, så bliver det ofte opdaget sent i Japan, hvilket er grunden til, at sygdommen stadig er et problem, man ikke kan få bugt med.
I Japan har man historisk set haft en af verdens højeste selvmordsrater, idet selvmord traditionelt set har været en måde at tage ansvar eller undgå at tabe ansigt. I dårlige tider kan selvmord også virke som en tiltalende udvej, så i krisetider oplever man derfor ofte selvmordsbølger, som Japan også har været ramt af. En sådan fandt eksempelvis sted under den økonomiske krise, som ramte landet i slutningen af 1900-tallet, og denne satte sit præg på samfundet i en sådan grad, at det havde betydning for den generelle levestandard. Dette kunne blandt andet observeres i antallet af selvmord, der tog et gevaldigt spring i 1998, hvorefter Japan befandt sig i en selvmordsbølge i det kommende årti. I denne periode tog flere hundredetusinde japanere livet af sig selv, og i 2003 registrerede man det højeste antal selvmord i Japan nogensinde, da tallet nåede op over 34.400.
I Japan er abort som udgangspunkt forbudt, men i 1949 valgte man imidlertid at tillade abort grundet særlige årsager, der enten gør det umuligt eller besværligt for en kvinde at føde og opdrage et barn. Umiddelbart efter indførelsen af den nye abortlov så man derfor en ekstrem stigning i antallet af aborter, eftersom Japan befandt sig i ruiner efter Anden Verdenskrig, hvor familier levede i fattigdom og derfor ikke kunne overskue at få børn, ligesom det var tabubelagt for enlige kvinder at få børn, så de automatisk var indstillet til at få foretaget en abort. Antallet af aborter i Japan nåede således sit højeste i 1955, hvor der blev registeret over 1.170.000 legale aborter. Siden da har antallet af aborter været i fald, hvilket også skyldes introduktionen og udbredelsen af prævention.
I Japan har skilsmisse historisk set været tabubelagt, men i takt med moderniseringen af samfundet er det blevet mere acceptabelt at forholde sig til sine følelser og stille spørgsmålstegn ved ægteskabets betydning og værdi. I slutningen af 1900-tallet så man derfor en stigning i antallet af skilsmisser, fordi det blev mere udbredt blandt par at gå fra hinanden i forbindelse med konflikter, og disse var der mange af under den økonomiske krise, som ramte Japan før og efter årtusindeskiftet, hvor man så en stigning inden for arbejdsløshed, selvmord, hjemløshed og skilsmisser, der nåede et rekordhøjt antal i 2002, hvor næsten 290.000 japanske ægtepar valgte at gå fra hinanden.
Efter Anden Verdenskrig oplevede man i Japan et økonomisk opsving, og mange familier fik dermed også råd til at investere i biler, idet man i Japan begyndte at producere sine egne mærker, som i løbet af få årtier blev udbredt på de japanske veje. Sikkerheden på disse var dog ikke i top, så i takt med at antallet af biler steg, så gjorde antallet af ulykker det også. Antallet af dødsulykker i trafikken har været faldende i Japan siden årtusindeskiftet, hvor man oplevede et rekordhøjt antal trafikulykker. Men intet år har dog været mere dødeligt end 1970, hvor 16.765 mennesker mistede livet.
Efter Anden Verdenskrig lå Japan i ruiner, men efter et par årtier blev landet dog ramt af et økonomisk opsving, hvilket førte til forbedrede levevilkår, idet størstedelen af den japanske befolkning blev en del af middeklassen. Dette gav også folk råd til at få og opdrage børn, så i Japan oplevede man et boom i antallet af fødsler, hvilket førte til, at indbyggertallet eksploderede i sidste halvdel af 1900-tallet, før det begyndte at stabilisere sig i det nye årtusinde, hvor det japanske indbyggertal var på sit højeste i 2009, hvor der var over 127 millioner japanere. Siden da er antallet af årlige fødsler blevet overgået af antallet af dødsfald, så det japanske indbyggertal derfor har været i fald, samtidig med at gennemsnitsalderen et steget.