I 1973 var man på Okinawa ved at opføre et bygningskompleks i Naha, der efter planen skulle have bestået af 20 etager, hvilket ville have gjort bygningen 70 meter høj og dermed den anden højeste bygning på Okinawa på daværende tidspunkt. Konstruktionen begyndte den 15. april, men et halvt år senere, den 26. november, blev hele byggegrunden dog opslugt af et enormt jordfaldshul, der ligeledes endte med at slæbe tre vejbaner fra den nærliggende hovedvej med sig.
Ulykken skete under myldretid klokken 16, men alligevel endte ingen med at komme til skade, for jordfaldshullet begyndte nemlig at opstå, da bygningsarbejdere boltrede stålbjælker fast i jorden, hvorved de opdagede, at jordlaget gav efter, og på den måde nåede de at slå alarm, så folk i området blev evakueret, før hele fundamentet gav efter og kollapsede. Da hændelsen var overstået, var der tale om et gigantisk jordfaldshul med en dybde på 8 meter og en bredde på 100 meter, således at det havde efterladt et kæmpe krater i bybilledet.
Foruden byggegrunden og vejbanerne var der enkelte bygninger samt 9 personbiler, der var forsvundet i hullet. Dette var desuden opstået, fordi byggegrunden befandt sig på et landområde, der var blevet til som følge af landvinding, så jorden altså hér var ujævn. Man havde desuden valgt at fremskynde byggeprocessen og sløse med sikkerheden, fordi man ønskede, at bygningen skulle stå klar i 1975, hvor Okinawa skulle være vært for verdensudstillingen, men som følge af ulykken blev det besluttet, at byggeprojektet helt skulle skrottes, og dette blev altså hverken genoptaget eller færdiggjort.