Ikoma-tunnelen var en 3,4 kilometer lang jernbanetunnel, der løb gennem Ikoma-bjergene mellem Osaka og Nara, hvor jernbanelinjen netop forbandt de to byer med hinanden. Da den åbnede i 1914, var det den første dobbeltsporede jernbanetunnel i Japan og den anden længste tunnel i landet. Tunnelbyggeriet var imidlertid præget af problemer og budgetoverskridelser, og i 1913 blev arbejdet oven i købet bremset af en dødsulykke, der endte med at koste 20 mænd livet. Denne fandt sted den 26. januar, hvor tunnelen var fyldt med arbejdere, som var i færd med at bane sig vej gennem bjerget, da en sektion af loftet uden videre styrtede sammen cirka 700 meter fra den østlige indgang.
Mere end 150 mænd blev fanget i tunnelen, men flere af disse var imidlertid blevet ramt af de massive klippestykker, der havde revet sig løs, og de var således blevet mast ihjel eller begravet levende, mens de overlevende måtte vente på, at deres kolleger fik gravet sig frem til dem og befriet dem. Langt de fleste ansatte var koreanske tvangsarbejdere, som ikke var registreret af arbejdsgiveren, og man havde derfor ikke det fulde overblik over antallet af arbejdere, hvorved man heller ikke kunne angive et konkret antal dødsofre, da dette blev baseret på de efterfølgende ligfund.
Ud fra disse mener man, at omkring 20 mænd omkom i ulykken, der dog ikke havde nogen mærkbar effekt på tidsplanen, idet man hurtigt kom videre med arbejdet, så Ikoma-tunnelen kunne stå klar til indvielse året efter. Tunnelen blev dog udgangspunkt for en række togulykker i 1940'erne, og den lukkede i 1964 efter opførelsen af en ny tunnel, hvorefter den blev taget ud af bro og spærret af. Grundet dens historiske værdi er det dog muligt at få rundture i tunnelen, der mest er kendt for sin dystre fortid.