Dette er på ingen måde en hyggeserie. For det første er der tale om en dramatisk og actionfyldt thriller med tragedie som den røde tråd, og for det andet har man fulgt mangaen til punkt og prikke, så det er blevet til hele 74 afsnit, der hænger kronologisk sammen og bygger videre på det underlæggende plot, så man som seer skal investere både tid og energi i at følge med, fordi man har at gøre med en sammensat og komplet historie.
At se et afsnit om dagen vil altså tage mere end to måneder at færdiggøre serien, og det er ikke optimalt, idet man hele tiden har behov for at huske, hvad der er sket i alle afsnit helt frem til seriens slutning. At man i sin tid har måttet nøjes med at se et afsnit om ugen på TV har nok fået mange til at falde fra, og netop seriens længde er også grunden til, at jeg længe udskød at se den.
Da jeg første gang begyndte på Monster, endte jeg da også med at droppe den efter et par afsnit, fordi jeg indså, hvor meget det krævede af mig at følge med. Da jeg grundet arbejdsløshed fik tid og overskud, begyndte jeg så på serien igen, og jeg var simpelthen nødt til at se flere afsnit om dagen, fordi de fleste ender med en cliffhanger, så man stimuleres til at tage endnu en episode, selvom man ellers har besluttet sig for at stoppe. På samme tid er det en virkelig fængende og kompleks serie, som man ikke ser så meget af mere. Det er et glimrende eksempel på, hvordan anime også kan være rettet mod det intellektuelle og modne publikum, som man dermed værdsætter ved at levere en sådan serie.
Monster skiller sig nemlig på mange måder ud i anime-verdenen. Den realistiske stil og handling fungerer og viser, at tegnefilm ikke behøver at være spækket med overnaturlige elementer og vilde effekter. Der gøres op med den gængse Disney-opfattelse af, hvordan ondskaben ser ud, og at historien foregår i virkelighedens Europa, gør den både troværdig og unik, når anime som regel foregår i Japan.
Som dansker er det nemmere at holde styr på karakterer, når de har europæiske navne, og netop karaktererne er det, der skaber handlingen og får den til at hænge sammen. Der er overdrevet mange biroller i denne serie, og på et tidspunkt får man bare nok, når der stadig introduceres nye personer efter afsnit 50, som bidrager til plottet. Og det er, fordi at alle har hver deres personlighed og historie - igen noget der gør serien realistisk, fordi folk i virkeligheden er forskellige og derfor værd at følge, og hvor forvirrende det end er at holde rede på 20+ karakterer, deres optrædender, og deres forhold til hinanden, så er det også befriende, at man kan se en tegnefilm, der er så autentisk på det menneskelige felt.
Monster har tydeligvis været et projekt, som man har troet på, for man producerer ikke bare sådan en maraton-serie med voksne som målgruppe uden videre, og det er dejligt, at man har kunnet bevare samme kvalitet fra start til slut. For mig er de sidste afsnit dog en lidt svag afslutning i forhold til det, der bygges op til, for der er mange andre mindeværdige klimaks i resten af serien, som gør den ikonisk.
