Texhnolyze

Information

Billeder

Original titel: TEXHNOLYZE


Studie: Madhouse

År: 2003

Genre: Sci-fi, thriller

Antal afsnit: 22

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Texhnolyze foregår i en alternativ virkelighed, hvor der eksisterer avanceret teknologi såsom robot-proteser. Herudover er der også få spirituelle elementer. 

Karakterdesignet er temmelig realistisk, og der er heller ikke gjort brug af unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver.

Handling

Streetfighteren Ichise mister både sin ene arm og sit ene ben og ender derfor med at blive texhnolyzeret, hvilket vil sige, at han får robot-proteser, som han er i stand til at kontrollere præcis som sine rigtige lemmer. Ichise lever dog i en verden præget af konflikter, og han ender med at befinde sig midt i det kaos, som disse med tiden resulterer i.

Min mening

Texhnolyze er i den grad en serie for voksne. Ikke kun fordi den indeholder nøgenhed, hensynsløs vold og tabubelagte emner, men også fordi der er tale om en meget langsom serie, så selvom den er 22 afsnit lang, så udgør selve handlingen noget nær det halve af den samlede tid, fordi denne er proppet med visuelle virkemidler og dialogfattige scener.

Det første afsnit indeholder faktisk nærmest ingen replikker, så man bliver stort set kun sat ind i universet og dets karakterer via billeder, hvilket både er interessant såvel som forvirrende. Hovedpersonen er dog lidt svær at binde sig til, fordi han sjældent taler eller udviser følelser, så man ikke rigtig lærer ham at kende modsat andre karakterer. Man kan dog ikke bebrejde ham, da der på mange måder er tale om det typiske dystopiske fremtidsunivers.

Det er en serie, hvor man er nødt til at være frisk, mens man ser den, for hvis man er træt, kan man risikere at falde i søvn, og det er egentlig synd, for det er en udmærket serie med en et fænomenalt karakterdesign og deltaljerige scener. Jeg vil kalde det en moderne version af serien Shigurui, som faktisk også er instrueret af Hiroshi Hamasaki, så overordnet set må jeg erklære mig for fan af hans stil. Det er hans fortælleteknik, som nok får de fleste til at springe fra, fordi denne er så langsommelig, hvilket de færreste har tålmodighed til nu om dage, hvor forbrugerne vil sluge serier i stedet for at nyde dem.

Mit personlige problem er, at Texhnolyze er meget dyster og barsk, så det generelt er svært at forholde sig til seriens miljøer og personer, idet alle er usympatiske, og det eneste, der sådan set binder dem sammen, er ufred. Jeg er dog tilhænger af voldelig animation, så det gør mig intet, men plotmæssigt bliver det en meget tynd kop te. Der er brug for dynamik, hvis handlingen skal være så mørk, ellers bliver det bare en deprimerende oplevelse.

Vurdering


Favoritkarakter:
Doc


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 356 - Today Page Visits: 1