Utsunomiya tower

TV-tårn designet efter Tokyo Tower

Om stedet

Utsunomiya Tower er et TV-tårn beliggende i Utsunomiya Park i byen Utsunomiya. Tårnet blev opført i 1980, og indtil da havde man i Utsunomiya modtaget radio- og TV-signaler fra Tokyo Tower, som Utsunomiya Tower blev designet efter. Af samme grund er Utsunomiya Tower også malet rødt og hvidt præcis som Tokyo Tower. Ligesom med Tokyo Tower fungerer Utsunomiya Tower også som et observationstårn, der er åbent for offentligheden, så man kan komme op i tårnet og nyde udsigten ud over det omkringliggende landskab.

Mens selve tårnet har en højde på 89 meter, så ligger observationsdækket cirka midtvejs i 30 meters højde. Men eftersom tårnet er blevet opført på en forhøjning, så har man herfra et 360 graders udsyn ud over Utsunomiya, hvor der ikke er andre bygninger til at blokere for udsigten. I aftentimerne er tårnet desuden lyst op i farver, der skifter alt efter årstid. 

 

 Find vej

Utsunomiya Park ligger 2 kilometer fra Utsunomiya station.