

Om stedet
Tokyo Tower er med sine 333 meter Japans anden højeste struktur efter Tokyo Skytree, der blev bygget som en erstatning for Tokyo Tower. Tårnet blev nemlig opført med det formål at fungere som antennestøtte i 1958 med udgangspunkt i Eiffeltårnets design, og det var dengang verdens højeste selvbærende tårn helt frem til 1967. Tårnet blev malet i sin karakteristiske røde farve med hvide striber for at efterkomme sikkerhedsreglerne i forbindelse med flytrafikken og har siden sin opførelse været et symbol på Japans økonomiske opsving efter Anden Verdenskrig, ligesom det er et hyppigst anvendt vartegn for Tokyo. Med tiden begyndte de omkringliggende skyskrabere så at forstyrre antennesignalet, så det altså blev nødvendigt at opføre en ny antenne i Tokyo i skikkelse af Tokyo Skytree.
Der er to observatorier i Tokyo Tower, hvor folk kan komme og nyde en 360 graders udsigt ud over Tokyo. Det ene befinder sig i 150 meters højde og det andet i 250 meters højde. Som besøgende kan man vælge at betale for at komme frem til begge observatorier eller kun det nederste. De to observatorier kan nås med elevator, men nogle gange er det også muligt at tage en udendørs trappe på 660 trin til det første dæk. I bunden af tårnet befinder sig en fire-etagers bygning kaldet FoodTown, hvor besøgende kan spise, handle ind og besøge museer.
Find vej
Der er flere stationer i nærheden af Tokyo Tower - blandt andet Kamiyacho station, Akabanebashi station og Onarimon station, der alle ligger omkring en halv kilometer væk.